23948sdkhjf

Lederskifte hos Tolerance

Lars Thomsen og Michael Pedersen har afløst Hans Peder Pedersen i Viborg-virksomhed.
Adm. direktør Hans Peder Pedersen er per 1. december fratrådt Tolerance A/S, som er førende inden for produktion af tekniske data til autobranchen. Hans efterfølgere er Lars Thomsen og Michael Pedersen i forening. Førstnævnte har en lang karriere i Hella organisationen bag sig, og Michael Pedersen er mangeårig teknisk chef hos Tolerance.

Lars Thomsen, 41 år, har således arbejdet for Hella, været kædechef for Din Bilpartner samt fra indgangen af 2012 været såkaldt manager of post merger integrations i Nordic Forum i Norge.

Michael Pedersen er ligeledes 41 år og har været hos Tolerance i 12 år. Som adm. direktør fortsætter han med ansvaret for det tekniske, mens Lars Thomsen som adm. direktør har ansvaret for salg.

- Der kommer ikke til at ske en revolution. Vi vil køre videre på den gode bølge, Tolerance har haft i Skandinavien, især i Danmark, mens vi vil satse yderligere på Sverige og Norge, siger Michael Pedersen.

Globalt fokus

- Jeg ser tilbage på 12 år hos Tolerance, hvor firmaet har gennemgået betydelige forandringer, herunder en ændring fra at være et specialforlag opererende på det skandinaviske marked til en moderne IT-virksomhed med globalt fokus, udtaler Hans Peder Pedersen.

Virksomhedens omsætning og indtjening har over årene med Hans Peder Pedersen ved roret ændret sig markant. Årsomsætningen er således steget fra 9 til 30 millioner kroner, og indtjeningen er ændret fra et dengang negativt resultat til et positivt resultat i det seneste regnskabsår på fem millioner kroner før skat. Antallet af medarbejdere er de seneste 12 år steget fra 10 til 40.

Den positive udvikling er i høj grad resultatet af Hellas investering i Tolerance tilbage i 2006, vurderer den afgående direktør. Fra 2008 har Tolerance hør under Hella Gutmann Solutions (HGS).

Samtidig med lederskiftet vil direktionsmedlem Christoph Bährle, der har haft til opgave at integrere Tolerance med HGS, forlade ledelsen i Tolerance. Christoph Bährle har været sideordnet adm. direktør med Hans Peder Pedersen.

Hans Peder Pedersen vil fremadrettet bruge sin viden og erfaring inden for konsulent- og bestyrelsesarbejde. I første omgang vil han i god ro og orden foretage en overdragelses forretning til den nye direktør-duo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079