23948sdkhjf

Færre nye biler triller ud fra forhandlere

Salget af nye biler er for alvor gået i stå. Og det er proppen i salg af leasingbiler, der får skylden.
Bilforhandlerne har tid til at give de udstillede biler et ekstra tjek og en gang pudsning, for der er ikke så meget gang i salget af personbiler for tiden.

I alt trillede der 16 procent færre personbiler ud fra bilforhandlerne sammenlignet med april sidste år. Salget af personbiler er nu faldet to måneder i træk.

I april gik salget af biler ned med 11.274 i forhold til for et år siden. Og dykket skyldes i høj grad skyldes et betydeligt mindre leasingsalg:

- Vi ser fortsat en meget tydelig effekt af det leasingindgreb, som blev lanceret tilbage i februar, siger Bent Mikkelsen, direktør hos De Danske Bilimportører, i en kommentar til salget.

Oveni kommer også, at de nye regler for leasing først kom endeligt på plads i sidste uge.

- Forbrugere såvel som branchen har forholdt sig noget afventende inden nye leasingkontrakter er blevet indgået, og det har været med til at påvirke salget i april negativt, siger Bent Mikkelsen.

På trods af to måneders fald i streg, er direktøren ikke bekymret for salgets udvikling på lidt længere sigt. Han understreger, at der længe har været en markant efterspørgsel på nye biler fra de private forbrugere.

- Tallene viser, at de private forbrugere køber nye biler i stort set samme takt som sidste år, så når usikkerheden og forskydningerne efter leasingindgrebet har lagt sig, forventer vi en fornuftig og stabil udvikling i salget, siger Bent Mikkelsen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078