23948sdkhjf

Tredje prototype af elbilen QBEAK

Danske ECO-move er i dialog med udenlandske producenter og møder stor interesse for sine letvægtsteknologier.
Horsens-virksomheden ECOmove er klar med den tredje prototype af elbilen QBEAK og tager dermed endnu et vigtigt skridt mod at realisere et letvægtskoncept for elbil-branchen. QBEAK III repræsenterer en række banebrydende letvægtsteknologier, som, ud over at reducere bilens vægt, øger dens rækkevidde og gør det prismæssigt overkommeligt at køre elbil.

ECOmove tog det første skridt til udviklingen af en letvægts-elbil i 2009. QBEAK III kommer tæt på det færdige resultat.

- Den nye QBEAK er en meget mere færdig version, end vi så med to’eren. For eksempel har bilen fået lade-struktur og instrumentering, og dens teknologier er nu så udviklede, at vi er klar til at produktionsmodne dem, fortæller Mogens Løkke, direktør i ECOmove.

Hos ECOmove har udviklerne netop haft den første officielle prøvekørsel af QBEAK III for specielt inviterede gæster. Det resulterede i mange positive tilbagemeldinger omkring såvel elbilkonceptet som de revolutionerende letvægtsteknologier, der er blevet udviklet i forbindelse med QBEAK.

ECOmove sigtede oprindeligt efter en lancering af elbilen i 2012. Udviklingsprocessen har dog budt på udfordringer og forsinket den oprindelige tidsplan.

- En væsentlig udfordring har været lange leveringstider omkring delelementer til bilen. Det har kostet dyrebar tid at holde fast i vores koncept og kriterier for såvel udvikling som kvalitet, fortæller Mogens Løkke.

Dialog med producenter

Der er i øjeblikket dialog med både danske og udenlandske virksomheder, som vil kunne samle og levere biler til de store markeder i Europa, Amerika og Asien, herunder også Kina.

- Ved at samarbejde med etablerede producenter, som allerede har velfungerende leverandør-netværk, er vi overbeviste om, at den første QBEAK vil være klar til at rulle ud fra fabrikken i 2014, siger Mogens Løkke.

Interesse for teknologier

Også blandt andre bilfabrikanter oplever ECOmove lige nu interesse for de letvægtsteknologier, som virksomheden har udviklet, herunder et affjedringssystem i komposit-materiale, et bæredygtigt karrosseri og en hjulmotor-enhed. Derfor går ECOmove nu aktivt ind i samarbejder målrettet mod at hjælpe andre med at udvikle lettere, smartere og mere bæredygtige biler. Dette forretningsområde kaldes ECOmove Engineering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082