Politiker møder branchen
Grænsen for genopbygning af færdselsskadede biler og vinterdæk er to sager, hvor værkstedsbranchen har lydhørhed hos Rasmus Prehn.
Socialdemokratiets trafikordfører, Rasmus Prehn, stod blandt direktører og formænd fra branchen til et eksklusivt møde arrangeret af Marion Pedersen – tidligere MF for Venstre, gift med CAD’s formand og medarbejder hos Waterfront Communications.
Politikeren havde sagt ja tak til indbydelsen for at få "mulighed for at lære en masse om det, I arbejder med". Det blev til en snak næsten kompasset rundt, og reparationsreglen kom hurtigt på bordet.
Rasmus Prehn efterlyste konkrete eksempler på totalskadede biler, som han kunne tage med tilbage til det politiske værksted.
- Hvis man skal anskaffe sig en helt ny bil, fordi en miljørigtig bil, der kører langt på literen, har fået en bule ... jeg tænker ressourcespild og gode arbejdspladser. Vi har talt meget om arbejdspladser, men det er ikke blevet til meget som håbet. Hvis man ændrede lidt på disse regler, kunne nogle automekanikere få mere at rive i plus praktikpladser.
- Vi har også Bjarne Laustsen i folketingsgruppen, som ikke forsømmer en lejlighed til at nævne det, tilføjede han.
Nye reservedele
- Ingen andre steder i verden regulerer man, hvornår en bil skal kasseres. Man taler om 2-3000 arbejdspladser, hvis man fjerner reparationsreglen helt, sagde Autigs direktør Frank R. Hansen.
Direktør Børge Madsen, Dansk Autogenbrug, frustreres over, at to biler i 50-60 procent skadede biler skal skæres i småstykker frem for at kunne samles til én bil. Det ville skabe job og spare import af en bil.
- En skade skal opgøres med nye dele. Man har ikke lov at opgøre en skade med brugte dele. Hvis man brugte dem på en skade, ville skaden ikke komme op i totalskadegrænsen. Af ren og skær skattemæssige årsager skal man bruge prisen på en ny del – og bagefter sætter man en brugtdel på, påpegede SKAD’s direktør Thomas Krebs.
For pædagogikkens skyld fik Rasmus Prehn at vide, at brugtdelen kunne komme fra en så godt som ny bil, der måske har kørt 15.000 km.
Skolepraktik
- Vi har brugt de sidste 10-15 år til at lytte til jeres kritik, at det er bedre at komme i rigtig lære end i skolepraktik. Arbejdsgivere skal også betale til skolepraktik for at have et incitament til at tage lærlinge selv, sagde Rasmus Prehn. Det blev ikke stående uimodsagt.
- Da jeg var i lære, udgjorde lærlingelønnen cirka en sjettedel af en svendetime. I dag er det cirka halvdelen. Der mangler et økonomisk incitament til at have lærlinge. Det var bonusordningen (som udfases og afskaffes helt om et år, red.) med til at kompensere for, forklarede Henrik Pedersen, formand for CAD.
- Det er voldsomt og arrogant at droppe ordningen, fordi indtaget af lærlinge er faldet seks procent. I samme periode er omsætningen for små og mellemstore virksomheder droppet med 16 procent. Enhver ansvarlig virksomhedsleder vil stoppe nyansættelser i en sådan situation, så det er rigtig, rigtig, rigtig flot at nøjes med at gå sks procent ned i lærlingeindtag, pointerede han.
Stop for lærlinge
- Vore medlemmer ønsker ikke længere at tage lærlinge. De vil ikke have de problemer og udgifter, der er forbundet med lærlinge. Det er bøvl, unge mennesker er svære i dag, og de kan ikke læse og regne, istemte Thomas Krebs og tilføjede, Dansk Metal er passiv på det område.
- Det gør indtryk på mig. Jeg taler meget med Metal og vil sige, at de da ikke kan leve med, at pladesmede, automekanikere og så videre – og med malerforbundet om autolakerere, reagerede Rasmus Prehn, som er gymnasielærer og bekræftede, at unge har ændret attitude:
- Derfor kommer vi med en folkeskolereform, hvor vi strammer op med større krav og flere timer.
Reform bør forebygge tidlig skrotning
Reparationsreglen og små lavprisbiler førte til debat om afgiftsreform.
- Vi er meget ærgerlige over, at nogen har været ude at køre solo. Det skader og betyder, at bilkøb går i stå. Det har nok mere at gøre med en enkelt ordførers trang til profilering end det substantielle, beklagede Rasmus Prehn angående en politikerkollegas melding og den langsomme proces.
- Hvis man laver en afgiftsomlægning, kunne man godt forestille sig, at det bliver relativt billigere at købe miljørigtigt, men det skal ikke være helt så billigt at købe de helt små biler, så man bare køber nye biler, og der kommer flere biler på vejene uden, at der er reparation i samme omfang, sagde Rasmus Prehn.
Marion Pedersen mindede lige om, at den nuværende regering var glad for hende, da hun kæmpede sin kamp i efteråret 2010 mod en stramning af reparationsreglen for totalskadede biler.
- Ja, der var et fantastisk billede fra værkstedet, hvor du sad på nogle dæk, svarede Rasmus Prehn.
- Det var den eneste gang, vi så hende derude, lød den ægteskabelige kommentar til almindelig munterhed fra Henrik Pedersen.
Kom dog med den reform
Direktør Erik Rasmussen, CAD, undrede sig over, at det tager så lang tid med afgiftsreformen:
- Katten er sprunget ud af sækken. 52 procent af vore medlemmer sælger biler, og deres melding er, at de kan mærke en tilbageholdenhed.
- Der er ingen minusser ved at rulle reparationsgrænsen tilbage: arbejdspladser, handelsbalance, omsætning på værkstederne, gang i hjulene, vækst, miljø. Statsminister Helle Thorning-Schmidt skriger efter gode ideer til at skaffe arbejdspladser. I branchen tror vi, der ligger 800-1000 arbejdspladser i at rulle det tilbage, sagde Erik Rasmussen.
Enige om EU-bilsyn
- Privatiseringen af bilsyn har nok gjort, at der er for lidt kontrol med synsstederne. Det er sjældent, at man kan forene kontrol med kundepleje. Der bliver ikke kigget helt på de samme ting som i statens tid. EU-kommissionen er kommet med et udspil til harmoniserede synsregler blandt andet med øget uddannelse af synsassistenter. Der er også problemer med testudstyr i synshaller i dag, så meget foregår på et subjektivt grundlag. Der hylder vi også EU-retningslinjer, sagde Erik Rasmussen.
Han erklærede sig til gengæld enig med regeringen og flertallet på Christiansborg, der er imod hyppigere periodiske syn.
Sorte synsfår
Thomas Krebs prøvede at ryste politikeren med om end udokumenterede påstande om synsbranchens sorte får.
Rasmus Prehn bad om at få tilsendt konkrete eksempler. Han oplever sin synshal som grundig, og man kommer hurtigt til:
- Der er sket et serviceløft, men det duer ikke, hvis du har ret i, at noget sniger sig igennem. Det glæder mig, at I deler synspunktet, at man ikke skal have kortere perioder mellem syn.
Vinterdæk
Udenfor mødelokalet i Hellerup var der hvidt og glat, og Rasmus Prehn havde samme morgen i nordjysk radio gjort sig til talsmand for vinterdæk i glat føre. Han vil ikke tvinge bilister til at skifte dæk, men måske kunne det koste en bøde at køre med sommerdæk, hvis føret kræver vinterdæk. Han vil også se på krav om vinterdæk til tunge køretøjer.
Direktør Volker Nitz fra Dækbranchens Fællesråd takkede for ideen om at kør-eller-lad-være. 80 procent skifter til vinterdæk, så politikerne kan kun bliver uvenner med 20 procent, trøstede han.
Der spredes 250-300 kg vejsalt per bil hver vinter, der går direkte i grundvandet. Det vejsalt kunne man spare på, hvis man var sikret på fornuftig vis, anførte Volker Nitz.
Vinterdæktællingen fra januar 2012 viste, at 402.000 personbilsbilister vælger at køre på forkerte dæk i vinterperioden, og det er endnu værre for varebiler.
Svenskerne har gjort dækuddannelsen til gymnasial, og de går efter at skabe en heldækkende hjullov i erkendelse af denne mekaniks betydning for trafikuheld, oplyste Volker Nitz.
Elbiler
- Elbiler med statstilskud vil kvæle arbejdspladser i den klassiske del af branchen, og elbiler er ikke på plads teknologisk, de har ikke rækkevidde, forbrugerne afviser den, der er kun 1200 elbiler på nummerplader i Danmark – vi vil ganske enkelt ikke have de elbiler, så lad være med at bruge al krudtet sammen med elbilernes interesseorganisation til at presse dem ned over hovedet på forbrugerne, sagde Erik Rasmussen.
- Elbiler er en stærk vision, fastholdt Rasmus Prehn og refererede til en elbilsbegejstret direktør fra Skandinavisk Motor Co.
Falsk jammertale om gamle biler
Endelig henstillede Erik Rasmussen om at holde op med at lytte til nyvognsforhandlernes brancheorganisationer (de var indbudt, men deltog ikke), der prøver at pådutte politikerne, at danskerne kører i en ældgammel bilpark:
- Vores bilpark er ikke ældre end i Sverige, hvor man har en lav registreringsafgift. 10-11 år er ikke gammelt i dag. Vi har en relativ flot bilpark.
Skammelig smid væk-kultur
- Det er skammeligt at smide biler ud, som let kunne komme ud at køre. Det er værre at købe en ny bil, sagde Waterfronts ejer, Lars Poulsen, som arbejder for DAG.
- Det er fjollet at gå glip af arbejdspladser, fordi man har indført et regelsæt, som er til fordel for bilimportører. Jeg var ikke klar over, at det var så galt, svarede Rasmus Prehn umiddelbart.
Marion Pedersen: - Her kan du få point for at fjerne noget, som min regering lavede!
