23948sdkhjf

Herlig og helt sin egen

Honda Civic er sin egen på en herlig måde – lille, væver og femdørs.
Vi fik stillet spørgsmålet flere gange undervejs under testugen af nysgerrige: Er det en diesel- eller benzinbil?, som det er mulig med den nye Civic-serie. 1,4 eller 1,8 liters benzin, eller 2,2 diesel.

Og lad det være sagt med det samme - hvis jeg skulle vælge, ville jeg tage dieseludgaven. Den er mest sporty. Benzinmotoren på 1,8 liter Sport går mere blødt, mens dieselmotoren trækker fra dybet gennem dens ligeledes sekstrins transmission.

1.4 benzin 100 hk koster fra kun 214.900 kroner, og 1,8 i testversionen Sport 142 hk 239.900 kroner, og diesel 150 hk fra 289.900 kroner. Priserne synes meget mere konkurrencedygtige end tidligere.

Lige på kornet

Benzinudgaven var pudsigt nok mere økonomisk, end dieseludgaven viste sig at være. Vi kom ud med nøjagtigt det, som Honda lover, nemlig 17,2 kilometer per liter – og det ret sjældent, det sker. Mere kneb det med de 22,7 kilometer per liter, som Honda lover med dieselmotoren. Det blev kun til 18,5 kilometer.

1,8 benzin kører 190 km/t på toppen med 0-100 på 8,7 sekunder, mens 2,2 diesel klarer 217 km/t og blot 8,3 sekunder.

Fræk og inciterende

Det smukke og lidt frække og pågående design enten betager eller det modsatte. Spoileren på bagruden vil irritere en del købere, selv om man vænner sig til det ret hurtigt, men udsynet bagud af ikke blandt de bedste.

Betagende er også bilens køreegenskaber, der nærmest lægger op til lidt frækkere kørsel end normalt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079