Let og lækker Golf VII
Ikon-bilmodellen, der har fået en hel klasse opkaldt efter sig, er blevet hele 100 kilogram lettere og med nye og mere nøjsomme motorer. VW lover 26,3 kilometer per liter i den nye dieseludgave 1,6 TDI, mens Golf BlueMotion loves hele 31,3 kilometer per liter, og blot udleder 85 g/km.
Bilen er udstyret med udstyr, der dels beskytter passagerne bedre, samt ACC, der måler afstanden til en forankørende bil og City Emergency Brake med mere. Bagagerummet er vokset med 30 liter til nu 380 liter.
To nye motorgenerationer med Stop & Go genindvinder bremseenergi.
Tyske medier rapporterer, at prisen i Tyskland ikke stiger. Danske priser og specifikationer bliver offentliggjort medio oktober, og premieren hos de danske forhandlere sker i weekenden den 17.-18.november.