Pilotprojekter for at hjælpe karrosseriværksteder
Der er behov for nytænkning efter større krav til karrosseriarbejdet. D.A.F og FAI er på vej med nye tiltag, der kan sikre kvalitet og værkstedernes indtjening.
De nye tiltag, der skal sikre kvalitet og rentabilitet på pladeværkstederne, kommer på baggrund af D.A.F.s og FAIs medlemsvirksomheders tilbagemeldinger på medlemsmøder i september.
En af tovholderne på de nye tiltag er Henning Rostkjær, tidligere medindehaver af Automobil Teknisk Institut med speciale i karrosseri-teknik, som nu er konsulent hos D.A.F./AutoIT.
Han påpeger, at man på mange mekaniske værksteder i årevis har brugt store ressourcer på optimering af den daglige drift, med lean og 5S som en naturlig del af hverdagen. Her har målrettet fokus, kombineret med godt samarbejde mellem leder og medarbejdere, sat sit tydelige spor. Ordre-flowet er blevet forbedret, spildet er reduceret, der er rent i krogene, der er fokus på løbende forbedringer og så videre. Sagt med andre ord har man indført nye standarder, som har sat sit tydelige spor på både kvalitet, indtjening og kundetilfredshed.
- Men på mange pladeværksteder forholder det sig noget anderledes. Nogle vil mene, at man ikke kan tale om, at der er flow i ordrebehandlingen. Der tegner sig derimod ofte et billede af en dagligdag fyldt med afbrydelser, ad hoc-opgaver, stress med mere. Alt sammen noget, der påvirker kvaliteten på både det udførte arbejde og effektiviteten - og i sidste ende indtjeningen.
- Hvis man som værkstedsindehaver synes, at ordrebeholdningen svinger meget gennem året, er det måske en idé at finde sammen med kollegaerne i området med henblik på at etablere et fælles pladeværksted, lyder Henning Rostkjærs opfordring. Måske også på tværs af mærkeværksteder og frie, der i stigende grad er blevet associerede medlemmer hos D.A.F.
Gennemgå virksomheden
Henning Rostkjær understreger, at optimering ikke handler om dyre certificeringer og smarte skilte, men derimod om at ledelse og medarbejdere går hånd i hånd i jagten på den gode drift. Sammen kan man gennemgå og evaluere uddannelsesniveauet, sammenføjningsværktøjer såsom lim, nittegrej, modstadspunktsvejsere og MIG loddemaskiner, værkstedets indretning, skadesopgørelse, planlægning, dagligdagens drift (flow), effektivitet, kvalitet og så videre.
- Måske man kan finde inspiration i andre virksomheder, som har stået i samme situation, og kopiere deres tiltag, lyder opfordringen fra Henning Rostkjær.
Plejer er død
I samme moment nævner Henning Rostkjær forsikringsselskabet Trygs netop indledte øgede fokus på reparationskvalitet med kontrolbesøg på værksteder, der er blevet indledt efter at autobranchens værkstedsorganisationer dannede et fælles dialogforum med forsikringsbranchen og en kvalitetsgruppe.
- Hos mange karrosseriværksteder i branchen er man overbevist om, at den håndværksmæssige kvalitet er i top, og at mange års erfaringer, kombineret med sund fornuft, betyder, at man udfører skadesreparationer i god kvalitet. Men billedet er noget mere broget. Når Tryg udfører kvalitetskontrol, kontrolleres det for eksempel at skarringsmål, metoder og sammenføjningsteknikker er i overensstemmelse med bilproducentens anvisninger. Hvis det ikke er tilfældet, må arbejdet gøres om. Der er der desværre set flere eksempler på, fordi retningslinjerne ikke var fulgt, beklager Henning Rostkjær.
- På de mekaniske værksteder har man i mange år anvendt manualer, data og reparationsvejledninger i forbindelse med servicering og reparation af bilerne. Man har erfaring med, at hvis et givent mål ligger uden for tolerancen, kan det resultere i for eksempel kørbarhedsproblemer eller driftsstop. På karrosseriværkstederne forholder det sig ofte noget anderledes. Mange karrosserismede vil nok erkende, at de læner sig mere op af erfaringer og gode håndsværksmæssige færdigheder, end de ser på producentens anvisninger og mål, når de foretager skadesreparation - den går ikke fremover, siger Henning Rostkjær.
Kompetence og udstyr
Han understreger, at det først og fremmest handler om, at skadesværkstederne råder over den faglige kompetence og det rette udstyr til netop den bil, man skal lave skadearbejde på. Opretning og skarring af de mange nye ståltyper kan give selv den bedste smed grå hår på hovedet, hvis de ikke har den rette uddannelse på området. Så vejen frem er træning i korrekt opretning og skarring af diverse højstyrkestål.
Dernæst handler det om at have adgang til den pågældende producents gyldige anvisninger til reparation af netop den skade man står over for - og sidst men ikke mindst at kunne dokumentere, at retningslinjerne er fulgt.
Data og vejledninger kan købes hos den pågældende bilimportør. Vælger man andre leverandører af data, er det vigtig at tjekke, at vejledningen er den senest gyldige udgave.
- De fleste karrosserismede har styr på håndværket, men for mange er det at kigge i håndbøger nyt og forbundet med meget besvær. Det kan være manglende indsigt i tolkning af karrosserimål og symboler, men dårlige oversættelser og manualer på udenlandsk kan også gøre livet besværligt for smeden. Så det kan give god mening at uddanne smedene i tolkning og håndtering af manualer, lyder Henning Rostkjærs anbefaling.
