23948sdkhjf

Bilbasen øger fokus på bilsøgning

Bilbasen er blevet redesignet og har blandt andet fået en meget enkel forside uden bannerreklamer med fokus på brugernes søgning efter biler.

- Vi har fjernet alle unødvendige elementer, så vi nu sender et stærkt signal til såvel brugere som kunder om, at bilerne er kommet mere i fokus. Det sker også med en række store bilbilleder på forsiden, der vises intelligent således, at vi på baggrund af tidligere søgninger viser biler, der er relevante for den enkelte bruger bag skærmen, siger Anders A. Andersson, direktør for Bilbasen.

Bilbasen har også lanceret en ny platform til mobile søgninger, som 50.000 brugere har downloadet den seneste måned. Lanceringen af den nye forside, samt et gennemgribende brugerorienteret redesign af undersider, støtter op om fremtidens brug af internettet og mobile platforme.

- Vores målsætning er ikke længere at have så mange sidevisninger som muligt, men derimod det direkte modsatte - så få som muligt - så vores brugere kommer hurtigst muligt frem til det søgeresultat, som er relevant for vedkommende, forklarer Anders A. Andersson.

Med lanceringen af den nye forside har Bilbasen afsluttet et årelangt projekt, hvor brugervenligheden er blevet markant forbedret, og en fremtidssikret mobilløsning er lanceret. Dermed lever Danmarks største bilsite op til visionen for et eBay-ejet selskab om at være helt fremme i den teknologiske udvikling for internet- og mobilhandel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078