Hyundai Kia tilbagekalder 1,9 millioner biler
Den sydkoreanske bilfabrik skal reparere airbags og baglygter på biler solgt i USA.
Bilerne tilbagekaldes for at reparere defekte airbags og svigtende bremselys.
Problemerne med bremselys gælder blandt andet Hyundais modeller Accent, Elantra og Sonata, hedder det.
De fleste af bilerne er produceret i perioden fra 2007 til 2011.
Jens Ibsen, der er salgs- og marketingsdirektør i Hyundai Danmark, siger, at han ikke har hørt, at noget tilsvarende skulle være under opsejling i Danmark og Europa.
Han påpeger, at mange af de modeller, de tilbagekaldes i USA, kun sælges meget lidt i Danmark, og at bilerne herhjemme typisk er produceret på fabrikker i Europa.
En talsmand for Kia i USA siger til nyhedsbureauet Reuters, at han ikke er bekendt med, at de mangler, der er påpeget, har været skyld i ulykker.
Den sydkoreanske bilfabrik vil reparere de defekte biler uden beregning.
/ritzau/AFP