23948sdkhjf

Forsikringsselskaber må betale udsprøjtning

Udsprøjtning er en nødvendighed for at give kunden en bil tilbage i samme stand som før skaden, mener SKAD i debatten om korrekt kvalitet i skadesarbejdet.
PÅ MANGE SKADER SKAL der ikke kun lakeres op til en ikke skadet karrosseridel, men der skal udsprøjtes for at undgå farveforskelle mellem den nye eller oprettede del og den tilstødende, fabrikslakerede karrosseridel. Dette gælder ikke kun skærme i forbindelse med reparation eller udskiftning af en dør, men gælder også bagklapper, motorhjelme, tag med videre. Naturligvis skal der tages hensyn til materialeforskelle af delene, som allerede i fabriksny stand er "behæftet" med farveforskelle.

Taler man om effektlak, så er det yderligere af vigtighed, at man konstaterer eventuelle farveforskelle baseret på nøje definerede forhold, så uens lyspåvirkning, skæve vinkler og andre forhold ikke påvirker den subjektive bedømmelse.

FDM, DER LØBENDE gennemfører kontroller af reparerede biler, har givet klart til kende, at op til 80 procent af alle biler, der kommer til kontrol, har synlige kosmetiske udfordringer, hvor farveforskel er en af fejlgrupperne. Ud fra denne erkendelse kan man allerede tale om, at udsprøjtning i princippet er en teknisk nødvendighed for at få bilen tilbage i den stand, som bilen var i, før uheldet skete.

Mange autolakerere diskuterer løbende med forsikringsselskabernes repræsentanter om emnet, og i sidste ende påvirker det karrosseriværkstedets kvalitet, hvis bilen ikke leveres tilbage til kunden i den korrekte stand, da selskaberne ofte, af økonomiske årsager, mener, at udsprøjtning ikke er nødvendig. Værkstedet må klart understrege, at det her drejer sig om et teknisk spørgsmål, da udsprøjtning er en del af reparationen og ikke en personlig holdning hos forsikringsselskabets repræsentant. Skal bilen tilbageleveres til kunden i en stand, så bilen kan "overleve" en FDM skadeskontrol, så bør dette slet ikke være til diskussion.

DER ER FOR SKAD ingen tvivl om, at dem, der har en aftale med kunden om at forsikre kundens bil, også skal bære omkostningerne i forbindelse med en korrekt opretning og lakering af en skade. Alt andet må betegnes som rent volapyk. Derfor sættes der også fokus på lakering i Eurogarant standarden, fordi dette i sidste ende har en stor betydning for kundens oplevelse.

Ing. Thomas Krebs,

direktør i SKAD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11