Mercedes tester online bilsalg
Kan nå yngre bilkøbere, der ikke tidligere har købt Mercedes-Benz biler.
Kunderne kan vælge mellem mere end 70 for-konfigurerede biler som en slags pilottest for direkte salg via internettet. Modellerne, der omfatter A-klasse, CLA coupe og CLS stationcar, tilbydes som en pakke, der inkluderer leasing, forsikring og service.
Bilproducenter prøver i stigende grad at finde direkte måder at sælge biler på. Fremstødet kommer, efter at traditionelle bilforhandlere møder øget konkurrence fra auto-webben via sites såsom mobile.de i Tyskland.
Mercedes målgruppe er kunder, der ikke tidligere har købt Mercedes før. Online forretninger kan nå en yngre målgruppe, der er mere by- og teknik-orienteret.
Priserne for biler købt via nettet er de samme som hos bilforhandlerne. Men online-købere får i tilgift tilbud om at deltage i motorsports-events eller frit lån af tagbøjler på ferieture.
Forhandlere bliver involveret i online-købene, og servicen omfatter også sælgere, der besøger kunderne.
Daimler planlægger at starte sit næste pilotprojekt i polske Warszawa første kvartal 2014.