23948sdkhjf

Teknisk Service genopstår under nyt navn

Kurt Holst, ankermanden fra Teknisk Service, forsætter med at lave dækreklamationer, da flere dækfirmaer er gået sammen om at fortsætte det uvildige bracnheankenævn, der ellers ville lukke ved årets udgang.
Det har længe været en kendsgerning, at dækreklamationsordningen Teknisk Service med Kurt Holst i spidsen ville ophøre med årets udgang, og at den sidste reklamationssag blev behandlet midt i november. Men nu genopstår den som en privatetableret ordning med Continental, Vredestein, Pirelli og Yokohama bag ved og stadig med Kurt Holst ved dækmaskinerne.

- Vi er nogle stykker fra foreningen, der har fundet en løsning på at fortsætte vores tekniske service i et andet regi. Vi har ikke døbt babyen endnu eller fået styr på alle detaljerne. Men vi har i hvert fald sikret os en løsning, så vi kan fortsætte med en neutral reklamationsbehandling, siger Kenneth Saust, adm. direktør hos Yokohama.

Stadig i Brøndby

Planen er, at Danmarks ældste bracheankenævn starter op igen 1. januar på samme adresse, hvor det andet, der hørte under Dækimportørforeningen, lukker. Det betyder i praksis, at der bliver tale om en overgang til det nye firma uden nogen pause. De sidste detaljer skal dog lige drøftes på plads.

- Vores motivation er at opretholde en uafhængig reklamationsbehandling, som vi har haft det før. Det betyder, at vi har en ekstern person til at vurdere de reklamationssager, der er. Samtidig har man mulighed for at appellere sin afgørelse og få den vurderet af nogle, der ikke har aktier i sagen, som det er kendt fra Teknisk Service. Vi er glade for at have fundet en løsning, fordi vi har været glade for at være med i ordningen, siger Kenneth Saust.

Grunden til, at det er muligt at forsætte med at lave reklamationerne i den nye, unavngivne "baby" er, at der er blevet fundet en ny model, hvor omkostningsniveauet bliver sænket i forhold til den gamle reklamationsordning, der ophører med årets udgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078