Fejl, rod og sjusk i lovforslag om skrotpræmien
Lovforslaget om skrotpræmien er præget af forkerte oplysninger og talblindhed.
Miljøstyrelsen har ikke medregnet administrationsudgifter til Miljøordning for Biler – som skrotordningen hedder - i 2013 og enkelte andre år.
Der var en bogføringsfejl til en udgift af 15 millioner kroner, som fejlagtigt var posteret dækordningen og ikke til godtgørelse ved ophugning.
Embedsmændene havde også glemt at indregne forudsætningen om den forventede årlige stigning i bilbestanden på én procent.
Det gav det mærkværdige resultat, at den forventede gæld ultimo 2013 var 21 millioner kroner lavere end primo 2014.
Underskud væk i 2018
De nye satser gælder fra 1. april 2014, når det årlige miljøbidrag forhøjes fra 60 til 101 kroner og skrotgodtgørelsen sænkes fra 1750 til 1500 kroner.
Formålet er at fjerne underskuddet på knap 100 millioner kroner over fire år i den selvfinansierende ordning.
Miljøstyrelsens prognoser viser et næsten nul ved begyndelsen af 2018.
12.000 biler mangler
Miljøministeren har endnu ikke korrigeret tabellen til Folketingets miljøudvalg over det forventede antal skrotninger i år, selv om udgifterne er kraftigt forhøjet. Alene ud fra de forventede udgifter kunne man forvente godt 144.000 autoriserede skrotninger i år og ikke 107.774, som der står anført i tabellen.
Miljøminister Ida Auken nævner ellers selv tallet 132.000 skrotbiler i år. Det svarer til 231 millioner kroner, og så mangler der netop 21 millioner eller 12.000 biler. Miljøstyrelsen sætter nemlig udgifterne til 252 millioner kroner.
I 2012 blev knap 120.000 biler skrottet, og miljøminister Ida Auken oplyser selv, at antallet af skrotbiler steg otte procent i oktober i forhold til samme måned året før.
Det er godt nok lidt lavere end den forventede gennemsnitlige stigning på 10 procent, men august og september så stigninger på 12,7 og 11,3 procent, så den årlige stigning på 10 procent fastholdes.
