Danmark var Skandinaviens største bilproducent
Det var en dansk emigrant, som først overbeviste Henry Ford og siden GM om, at Danmark var det perfekte sted at placere en bilfabrik.
Danske Fordbiler til alle østersølandene
Som Henry Fords højre hånd havde William S. Knudsen mulighed for at få ham til at indse, at København lå centralt placeret i forhold til de andre lande i Østersøområdet. Fabrikken skulle betjene Danmark, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, fristaden Danzig og Tyskland. Den nye virksomhed fik navnet Ford Motor Company Dansk Monteringsfabrik A/S og blev stiftet den 25. juni 1919 med en aktiekapital på 500.000 kroner. Man lejede ejendommene nr. 28, 42 og 44 i Heimdalsgade i København. Produktionen startede i oktober 1919 med Ford T Touring som eneste bil på programmet. Det var ikke store produktionstal, man nåede op på. I den første tid blev det til bare 14 biler dagligt.
Næsten 600.000 danske GM-biler.
Den danske GM-samlefabrik blev etableret i 1923 og havde til huse i en tidligere kabelfabrik i Sydhavnen i Købanhavn. Det var General Motors første samlefabrik uden for USA og Canada. Igen var William S. Knudsen manden bag. Han var rejst fra Henry Ford og havde omgående fået arbejde i en ledende stilling hos GM. Også GM ønskede at producere i udlandet, og derfor foreslog han ledelsen i USA, at en samlefabrik i København var løsningen. Den fik navnet General Motors International A/S, og man startede produktionen den 25. oktober 1923. Her samlede man GM-biler med henblik på samtlige nordiske og baltiske markeder. Efter krigen var GM’s oprindelige lokaler blevet for små, og i 1947 kørte den sidste bil af båndet i de gamle lokaler. Man havde allerede før krigen bygget fabrikshaller i Aldersrogade, og dem tog man i brug, og dermed fordobledes fabriksarealet. I 1957 kunne man fejre, at man havde produceret 200.000 danske GM-biler, og i 1965 var man oppe på at producere 18 nye biler i timen.
70 tons maling i overskud
GM’s danske afdeling var amerikansk på mange måder og dermed også stedet, hvor man kunne avancere fra hvad som helst, forudsat man havde evnerne. En af dem, var den nu afdøde Edmund Kjeldsen, som startede som lagermand, og som endte som direktør for GM i Danmark.
- Jeg var på et tidspunkt leder af material handling, hvor jeg stod for indkøb af forskellige varer som eksempelvis dæk og maling. Det med malingen var nu lidt svært, for dengang som nu, skiftede moden år for år. Det betød, at vi fik en del maling i overskud - 70 tons for at være mere præcis. Vi bad nogle folk fra lakfirmaet Sadolin og Holmblad, om at give et bud på hele partiet. De købte samtlige 70 tons, og miksede det hele sammen til en flot grøn farve. Den brugte vi til at male Opel Blitz-lastbilerne med, og vi havde så meget, at vi brugte den farve helt indtil den dag, vi måtte lukke fabrikken, huskede den nu afdøde Edmund Kjeldsen.
80 containere blev til 96 biler
- Vi fik delene hjem i store containere, som kunne indeholde eksempelvis døre, skærme eller blot bolte og møtrikker. 20 containere var lig et batch, og det blev til 24 biler. Vi samlede på et tidspunkt sydafrikanske Opel P 2 Pick Up biler, som blev solgt her i landet. Delene kom fra Sydafrika, og med vores gulpladesystem, kunne sælge dem her, så vi fik i alt 80 containere hjem - nok til 96 biler. Generelt gik det godt med at samle GM-biler indtil omkring 1969, hvor det stod klart, at vi skulle producere flere biler for at kunne være rentable.
Lukningen i 1974
Fra GM’s side besluttede man sig for at udvide fabrikken så meget, at hele Nordeuropa kunne forsynes med dansk producerede Opel og GM-biler. Men ingen kunne dengang forudse de langtrækkende konsekvenser af oliekrisen i 1973. Nedgangen i bilsalget faldt som en udbrændt raket.
- Vi førte forhandlinger med regeringen om at sætte afgiften ned på de dansk producerede biler. Men vi talte for døve øren. Den tunge beslutning om at lukke fabrikken blev taget, for dengang var der ingen udsigter til, at bilsalget skulle komme til at stige foreløbigt, huskede Edmund Kjeldsen.
