23948sdkhjf

Ophuggere får adgang til DMR

Det sker med tre måneders forsinkelse på grund af misforståelse om Skatteministeriets høring.
Autoophuggere er kommet på listen over nummerpladeoperatører. Fra mandag 7. april kan ophuggere selv afmelde nummerplader, oplyser direktør Børge Madsen, Dansk Autogenbrug.

Dermed kan DAG's medlemmer spare besvær og gebyr på 60 kroner ved at aflevere et sæt nummerplader til eksempelvis autoforhandlere eller synshaller, som kan håndtere nummerplader i det digitale motorregister DMR.

På grund af en misforståelse skete det ikke allerede fra 1. januar, da konkurrencen blev givet fri. Loven med den nye mulighed blev vedtaget 19. december 2012.

Skatteministeriet sendte høringsmaterialet til Håndværksrådet, som ikke videresendte det til DAG.

- Det drejede sig om betaling om nummerplader og ikke om at blive operatør, forklarer Børge Madsen, som blev opmærksom på problemet eller forretningsmuligheden under et virksomhedsbesøg.

- Vi vil ikke have nye nummerplader liggende, tilføjer Børge Madsen for en ordens skyld.

Muligheden for afmelding omfatter over 100.000 biler om året. Med andre ord sparer ophuggerne seks millioner kroner i gebyr, når de selv skærer pladerne over og smider dem i aluminiumskassen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062