Tre biløkonomer tre år efter
Uddannelsen har givet adgang til karriere og topjobs i både ind- og udland for de tre unge biløkonomer Johan Rauff Kristensen, Jonas Gissel Mikkelsen og Jesper Søgård.
De mødes af og til, når det passer ind i flytider og direktionsmøder, for at spise en bid brød sammen og pleje netværket. Motor-magasinet deltog en eftermiddag på Teater Cafeen i Århus for en snak om uddannelsen, mulighederne og livet i autobranchen her tre år efter, de blev færdige på Købmandsskolen i Aarhus i 2010.
Jesper Søgård har satset på en karriere hos den store bilkoncern Autohuset Vestergaard og er i dag koncern marketingansvarlig og assistent for direktøren. Johan Rauff Kristensen er salgschef på motorcykelmarkedet for hele USA hos den store danske bremseproducent Scandinavian Brake Systems, SBS. Jonas Gissel Mikkelsen er aktiveringschef i Norden for et af verdens største reklamebureauer, det tysk baserede marketingbureau TBWA, med fokus på auto- og MC-branchen. Både Jonas og Johan har en række stillinger og arbejdspladser bag sig, mens Jesper har holdt sig til Vestergaard. For de vil fremad og opad i deres stræben efter personlig udvikling – og udvikling til autobranchen.
Dansk CEO-pondus
Målet med vores snak i dag er at sætte fokus på, hvad biløkonom-uddannelsen kan.
- Autobranchen har behov for uddannelse, og uddannelsen til biløkonom er enestående, også set internationalt, med sine rammer for at lære de studerende at "tænke ud af boksen". Vi har fået et solidt fundament til især analyse og markedsføring og kan bygge en batchelor ovenpå, hvis vi vil. Og så har mange af os personligt drive og pondus nok til at turde banke en tysk eller amerikansk CEO’er på skulderen og komme med et godt råd, griner Johan Rauf Kristensen. Han sidder i biløkonomernes dimittendforening, der giver input til uddannelsens udvikling. Og han er, som den eneste af de tre, uddannet mekaniker oprindelig. Det ser han som en styrke.
- Jeg har jo en teknisk forståelse og kunne ikke lave det, jeg laver i dag, uden min mekaniker-baggrund. Men når det er sagt, så har kun et fåtal mekanikere interesse for og vilje til at styrke de boglige evner for at kunne blive biløkonom - selv om jeg da vil opfordre alle, der mener, de kan gøre en forskel. For det er dét, det handler om i vores stillinger: At tænke nyt og se muligheder.
Misbrugt potentiale
De tre kammerater er enige om, at styrken i uddannelsen til biløkonom er vekselvirkningen dagligt hver uge mellem virksomhed og skole. Altså at man ikke er væk uger og måneder fra enten arbejdspladsen eller skolen.
- Vi oplever, at der er stor forskel på virksomhedernes engagement, når de beskæftiger en biløkonom-studerende. Her burde der stilles større krav til virksomhederne end blot at stille stol og bord til rådighed. Mange studerende er blevet fejlplaceret og set som billig arbejdskraft og er dermed endt som bilsælgere, hvor deres potentiale ikke nødvendigvis udnyttes til fulde. Her burde biløkonom-skolen og bilsælger-skolen i Mommark måske arbejde mere sammen for at få styr på forholdene, siger Jesper Søgård.
Han tilføjer, at en del biløkonom-studerende kommer fra andre brancher og ofte bliver overraskede over kompleksiteten i uddannelsen – men at Vestergaard har pæn succes med at ansætte biløkonomer med forskellig baggrund.
- Skolen skal nok gøre op med sine vilkår omkring elevtilskud og gøre mere ud af at screene eleverne, så de studerende, der lader sig lokke til ved tanken om fri bil og telefon, bliver sorteret fra, til fordel for de som brænder for at gøre en forskel i branchen, mener også Johan Rauff Kristensen.
Resultatorienterede
Der er efterhånden uddannet cirka 300 biløkonomer, og oftest kun ansat én i hver virksomhed. Behovet i branchen taler man meget om i dimittendforeningen.
- Vi var cirka 30 i klassen, og flere kunne ikke få job under krisen, fordi virksomhederne har skåret til benet, så mester selv klarer markedsføringen, fortæller Jonas Gissel Mikkelsen. At både han og Johan Rauf Kristensen besidder imponerende CV’er skyldes til dels, at de er meget resultat-orienterede, lidt fandenivoldske og rastløse.
- Jeg har fra start haft mange forventninger til brug af min uddannelse og har søgt videre, hvis arbejdet ikke var udfordrende nok. Men jeg er klar over, at man af og til må bide i det sure æble og være tålmodig for at skabe resultater. Det er både en svaghed overfor en ny arbejdsgiver at have et CV med mange skift, men også en styrke rent fagligt at have prøvet mange ting af, mener Johan Rauff Kristensen. De er enige om, at den største udfordring for den videre karriere er deres stadig unge alder.
Klarsyn og trends
Men med deres allerede store viden om autobranchen er de helt klar over branchens udfordringer, og hvor vi er på vej hen. Blandt andet ser de det som deres fornemmeste opgave at hjælpe med til, at autobranchen kan matche andre brancher med stor magt såsom leasingselskaber og forsikringsselskaber. Og så forudser de, at store tyske eller internationale bilforhandlere bevæger sig ind i Danmark via investeringsfonde, måske på grund af de mange forestående generationsskifter blandt bilforhandlerne.
- Jeg tror desuden, at bilforhandlere, som vi kender dem i dag, mere eller mindre er væk om 10 år. Til den tid har man ikke ejerskab af en bil, men leaser, når der er brug for en bil, siger Johan Rauf Kristensen om den konstant foranderlige autobranche, der også slås med afgiftsændringer i ny og næ. For ikke at tale om køb og smid-væk fænomenet omkring de fremherskende småbiler, hvor "udskiftning af to calipre er som udbetalingen på en ny bil".
- Effekten mærker vi først om 2-3 år – det er nu sjovere at sælge reservedele og tilbehør til en Ford Mondeo end en ny Ford Ka, smiler Jesper Søgård.
Én ting er de tre også enige om: Biløkonomer bliver ikke skræmt af forandringer og ændringer – det kræver blot nye analyser og at arbejde ud fra en ny virkelighed.
Ambitiøse mål
Pointen er, at med en biløkonom-uddannelse kan man gøre lige det, man vil, så langt fantasien og mulighederne rækker.
Målet for de tre er: Jesper Søgård vil tage en HD for at få flere værktøjer, også omkring ledelse, for at kunne bestride et lederjob indenfor markedsføring i fremtidens autobranche.
Johan Rauf Kristensen vil gerne så langt som muligt op ad stigen hos sin nuværende arbejdsgiver eller på sigt starte som selvstændig, hvis den rigtige ide eller mulighed viser sig.
Jonas Gissel Mikkelsen, der har cirka 100 rejsedage årligt, vil gerne til Danmark igen men agter at tage en MBA i USA og går efter en international topstilling indenfor markedsføring, ikke nødvendigvis i autobranchen – selv om han helt sikkert vil savne branchen.
- For som bilkøkonom har man stadig oktan i blodet, og arbejdet med auto- eller mc-branchen er en passion, der har ramt os lige i hjertekulen, siger Jonas Gissel Mikkelsen og skåler med sine to dygtige studiekammerater.
