23948sdkhjf

Advarselslys og håndværktøj

Den danske VDO-distributør, Fartskriver Danmark A/S, udvider med nye produktområder og dermed også nye ansigter fra den 1. april.
Fartskriver Danmark A/S startede i december 2012 med at få agenturet for VDO fartskriver og udstyr og har nu taget næste skridt i retning af en alsidig forretning med to nye forretningsområder.

Første nye forretningsområde er advarselslys til både den tunge og lette sektor. Man har landet aftaler med den amerikanske producent Star Warning Systems, der ønsker at udbygge deres marked i Europa, hvorfor Fartskriver Danmark er udnævnt til distributør i både Danmark og Norge.

En anden producent - engelske Lazerlamps - har Fartskriver Danmark også indgået aftale med om blandt andet deres LED-fjernlygter, som er yderst populære.

Derudover har Fartskriver Danmark fået forhandlerretten for Luna-håndværktøj, der blandt andet dækker over TengTools, Limit og Flukeprodukterne.

Nye ansigter

Nyt ansigt med ansvar for lys bliver Bo Becher som produktchef. Han har mange års erfaring fra branchen og har senest været ansat som netop produktchef hos Axel Ketner A/S og er derfor ikke ukendt i branchen. Han får selskab af Michael Melbye som salgschef for lys og håndværktøj. Michael Melbye har 30 års erfaring fra branchen, hvor han blandt andet er et kendt ansigt i Syd- og Sønderjylland, Fyn samt på Færøerne.

Fartskriver Danmark står derfor endnu stærkere i fremtiden med indgående kendskab til de nye markeder, oplyser en pressemeddelelse.

Søren Fussing, CEO for Fartskriver Danmark, udtaler:

- Vi er meget stolte over at kunne præsentere vores nye medarbejdere og glæder os til at byde nye kunder velkomne. Vi forventer os en hel del af de nye forretningsområder, der giver os en ekstra dimension og dynamik i dagligdagen.

- Udvidelsen er i tråd med Fartskriver Danmarks ambition om at have flere uafhængige aktiviteter kørende for at sikre forretningens drift i perioder med konjunkturudslag, tilføjer han.

Fartskriver Danmark er allerede nu parat til at løfte de nye opgaver med at servicere de danske kunder og er klar til at levere varer inden for de nye forretningsområder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094