23948sdkhjf

Bag rattet i opmærksomhedsstyret bil

Mange trafikulykker skyldes få sekunders uopmærksomhed bag rattet. TNT testkørte i november verdens første bil, som automatisk matcher hastighed med bilistens opmærksomhed.
TNT Express støtter australsk kampagne, der sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken. Senest har en af transportvirksomhedens mest garvede chauffører "down under" deltaget i en bid af en 1100 kilometer lang testkørsel af verdens første opmærksomhedsstyrede bil, der automatisk tilpasser hastigheden efter chaufførens opmærksomhedsniveau.

Testturen var tredje etape i Royal Automobile Clubs (RAC) kampagne, der sætter fokus på konsekvenserne af uopmærksomhed bag rattet. I en specialbygget Hyundai i40 udgik testkørslen fra TNT Express’ depot i Perth.

Neuro-teknisk

Bilen fra det koreanske bilmærke er udstyret med teknologi, der gør den i stand til at overvåge førerens opmærksomhedsniveau via et særligt neuro-teknisk headset. Her måles bilistens hjerneaktivitet med 14 sensorer, der analyserer neural søvnaktivitet, registrerer øjen- og hovedbevægelser, blinkehastighed og andre indikatorer på chaufførens opmærksomhedsniveau.

Bag rattet sad en af TNT Express Australias mest rutinerede chauffører. Og forsøget demonstrerede både, hvor gode professionelle chauffører er til at koncentrere sig om vejen – og hvor lidt, der skal til for at aflede opmærksomheden.

- Det er et interessant forsøg, vi netop har været en lille del af. Selv om det fandt sted på den anden side af jorden, og det måske fremstår lidt sci-fi-agtigt, tager forsøget fat i et yderst aktuelt emne. Uopmærksomhed bag rattet er en af de helt store syndere, når det handler om årsager til trafikulykker. Derfor er det også et særligt indsatsområde for os og vores vognmænd, siger Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Express Danmark.

Afgørende faktor

I Danmark anslår Rådet for Sikker Trafik, at uopmærksomhed er en afgørende faktor i cirka 30 procent af alle færdselsuheld. Og i en rundspørge lavet af Rådet svarer 46 procent af danskerne, at de har været tæt på at ende i en ulykke inden for det sidste år, fordi de var uopmærksomme i trafikken.

Ifølge australske RAC, der står bag kampagnen og den opmærksomhedsstyrede bil, skyldtes 12 procent af de fatale trafikuheld i landet i 2012 uopmærksomhed hos føreren.

Det er muligt at finde ud af mere om den specialbyggede Hyundai i40 ved at klikke her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126