Pænt bilsalg på Bornholm
I alt blev der solgt 886 person- og varebiler på klippeøen i 2012.
- Men som i de seneste år er det hovedsagelig små personbiler til omkring 100.000 kroner eller mindre, tilføjer han.
Citroën blev det mest solgte personbilmærke på Bornholm i 2012 med 110 biler, nr. 2 blev Toyota med 105 og Kia nr. 3 med 96.
Toyota Aygo blev mest solgte mikro bilmodel med 58 enheder, efterfulgt af VW Up med 51 og Kia Picanto nr. 3 med 48.
I miniklassen blev Ford Fiesta nr. 1 med 33 biler, Toyota Yaris nr. 2 med 31 og Kia Rio/Citroën C3 nr. 3/ 4 med 28 hver.
I 1. mellemklasse, også kaldet Golfklassen, blev Kia Cee'd nr. 1 med 15 biler, Citroën C4 nr. 2 med 13 og Ford Fokus nr. 3 med 12.
- Selvfølgelig betyder det også, at brugte biler kan fås meget billigt, og da det stadig er til en meget lav rente, de kan finansieres, tror forhandlerne i bornholmerbiler, at bilsalget vil være nogenlunde stabilt også i 2013, påpeger Erling Munk.
- Varebilsalget steg hele 44 procent, men når det er fra 52 til 75 biler i alt for alle forhandlere på et helt år, ja så taler det for sig selv. Vi trænger til mere gang i erhvervslivet, tilføjer han.
Ford og Peugeot solgte hver 15 varebiler. Ford Transit blev den mest solgte kassebil, dertil kommer seks Ford Transit busser. I alt solgtes der 886 person- og varebiler på klippeøen i 2012, skriver Bornholms Tidende.