23948sdkhjf

Foreninger udvider visuel identitet

Youtube-kanal sætter lyd og billeder på services og produkter hos D.A.F. og FAI.
De to brancheforeninger for bilforhandlere og autolakerere, FAI/D.A.F., har et fælles ønske om at udvide foreningernes visuelle profil. I den forbindelse har foreningerne oprettet en Youtube-kanal til at sætte lyd og billeder på services og produkter. Beslutningen er blot endnu et tiltag i foreningernes stræben efter at vedligeholde og udvide den gode kommunikation med medlemsvirksomhederne.

- Det er somme tider mere hensigtsmæssigt at sætte lyd og billeder på en service eller et produkt for at trænge igennem med et budskab. Med en Youtube kanal – og brugen af videoer generelt – giver vi både vores medlemmer og interessenter en ekstra kommunikationsplatform, hvor de kan lære mere om foreningernes tiltag. Det er med til at styrke vores visuelle identitet, udtaler Jacob Lauridsen, kommunikationskonsulent i FAI og D.A.F.

Det første spæde skridt

FAI/D.A.F. har optaget og lanceret en video af foreningernes mobil-app til skadesopgørelse. Resultatet har været et stigende antal brugere af app’en.

- Betydningen af det visuelle initiativ er ikke til at tage fejl af, siger adm. direktør i FAI, Michael Nørregård.

- Vores første videoinitiativ har allerede båret frugt. Vi ser en tydelig stigning i brugen af vores mobil-app, efter at vi valgte at lave en how-to introduktion på video. Og det er endda blot efter et par uger, bemærker han.

Youtube-kanalen skal på sigt være en naturlig integreret del af foreningernes kommunikation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093