23948sdkhjf

Mindre CO2 - mere firehjulstræk

Fra maj 2013 kan både Volvo V40 Cross Country udgaverne med T5 254 hk og T4 180 hk motor fås med firehjulstræk. Standard V40 med 115 hk D2 motor og manuel gearkasse udleder nu blot 88 g CO2/km, hvilket svarer til et brændstofforbrug på 29,4 km/liter. Tilsvarende udleder V40 Cross Country med D2 motor 99 g/km og kører 26,3 km/literen.

Det er også muligt at købe V40 D2 med automatgearkasse, som kører 25 km/liter og udleder 105 gram CO2 per kilometer, og for Cross Country versionen 24,4 km/liter og 108 gram CO2/km.

Volvo introducerer en ny 1,6 liter variant i rækken af benzinmotorer med direkte indsprøjtning. Volvo V40 T2 har 120 hk og 240 Nm drejningsmoment. CO2 udledningen med manuel gearkasse er 124 g/km, hvilket svarer til et brændstofforbrug på 18,9 km/liter).

Touch med handsker

Det helt nye Sensus Connected Touch giver mange tilslutningsmuligheder og internetforbindelse i bilen. Systemet benytter 7" digitalskærmen, der også kan touch-betjenes med handsker på som en verdensnyhed, oplyser Volvo.

Tilslutning sker enten via en 3G/4G dongle monteret i bilen, eller via førerens mobiltelefon.

Der er adgang til fuld internet browsing, når man ikke kører, internet streaming af musik fra Spotify og Deezer, hvor man blot skal sige titlen på musikstykket, internet radio via apps fra Tuneln og Orange Live Radio, on-line Google Map og Search, integreret 3D navigation med online trafikinformation, info om gratis parkeringsmuligheder, vejrdata, såvel som informationer om Volvo værksteder. Det er også muligt at dele et WiFi netværk med alle i bilen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106