23948sdkhjf

52.355 på biludstilling

Tilfredshed trods 10.000 færre besøgende end for tre år siden.
Kombinationen af superbiler, luksusbiler, små biler, SUV-biler, amerikanerbiler og el-biler gav sammen med aktiviteter og oplevelser både et flot besøgstal og tilfredse udstillere, melder arrangørerne efter Biler i Bella, som blev afviklet i Bella Center fra torsdag til søndag den 21. til 24. marts.

Biler i Bella 2013 havde i alt et besøgstal på 52.355.

Til sammenligning havde Biler i Bella i marts 2008 godt 72.000 besøgende og i marts 2010 næsten 63.000 besøgende.

Den seneste udgave af Biler i Bella skulle oprindeligt være afholdt i marts 2012, men blev siden flyttet til oktober 2012 for atter at blive flyttet til marts 2013.

Et af udstillingens oplevelseselementer var bilshowet "Superbilens DNA", en opvisning af 30 års skelsættende superbiler, der ifølge arrangørerne trak fulde huse til alle showets ni visninger. Hertil kom også modelrace-konkurrencen "Bella Challenge" samt et stort underholdningsområde for børn og unge.

De mange udstillere er ifølge en pressemeddelelse fra Bella Center positivt stemt efter de fire udstillingsdage og flere har været opmærksomme på show-elementet på Biler i Bella:

- Du er nødt til at give de besøgende noget, som de ikke kan få andre steder. Noget som er interessant for hele familien. Vi har blandt andet haft underholdning i form af det fantastiske parkour-hold Team Jiyo. Derudover har vi haft stor succes med, at de besøgende har kunnet prøvekøre vores biler, og vi har haft mellem 150 og 200 prøvekørsler, siger Jytte Norden fra Autonorden og fortsætter:

- Vores mål har været at sælge biler, og det må man sige er lykkedes med over 70 solgte biler. Vi er meget glade og tilfredse. Vores deltagelse har været et fællesprojekt for hele firmaet, og vi har haft nogle fede dage i Bella Center.

Yngre målgruppe

Bilimportøren Opel har også haft fokus på at gøre noget ekstra:

- En platform som Biler i Bella gør det muligt for os at vise, hvad Opel egentlig er, og vi har gjort meget ud af at skabe wow-effekt på vores stand. Det har givet positiv feedback, og især vores nyhed Opel Adam har fået

meget opmærksomhed og været med til at tiltrække en ny og yngre målgruppe. Vi tager fra udstillingen med mange nye kunde-leads, siger Niels Poulsen fra Opel Danmark.

Kia Import Danmark er også tilfredse med den biludstillingen:

- Vores deltagelse har taget udgangspunkt i at skabe brand awareness og især lørdag og søndag har været to gode udstillingsdage med mange besøgende, og vi har fået præsenteret vores produkter for en masse

potentielle kunder, udtaler Thomas Bjerg fra Kia Import Danmark ifølge pressemeddelelsen.

Mere på www.bileribella.dk og www.facebook.com/bileribella
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084