23948sdkhjf

Ingen følelser for bilen

Danskerne ser generelt ikke bilen som et statussymbol men betragter den på linje med en nødvendig plæneklipper eller vaskemaskine.
Selv om bilen spiller en vigtig rolle i de fleste danskeres hverdag, er tendensen klar: Bilen bliver ikke tillagt nogen særlig følelsesmæssig værdi og bliver betragtet som et forbrugsgode på linje med en vaskemaskine eller plæneklipper.

I en interview-undersøgelse af 10.054 personer, lavet af analyseinstituttet Red Shift og BilBasen, svarer 96 procent af danskerne, at de ikke ser bilen som et statussymbol.

- Danskerne er blandt dem i verden, der betaler mest for biler, og derfor har kun få råd til en bil med stor signalværdi. I stedet prioriterer danskerne først og fremmest boligen og familien, mens de er rationelt orienteret, når det handler om at købe bil, fortæller trendforsker Louise Byg Kongsholm fra Scandinavian Trend Institute.

I samme undersøgelse fortæller 93 procent af danskerne, at de ikke ser en forlængelse af deres personlighed i bilen.

- Danskerne er generelt mere introverte og lever i høj grad efter princippet mådehold, når vi sammenligner os med lande som for eksempel Italien eller USA. Af samme grund er det ikke så væsentligt, at bilen symboliserer personlighed og har et bestemt udseende. Det er langt vigtigere, at bilen imødekommer praktiske krav som størrelse, køreegenskaber, rummelighed og selvfølgelig værdi for pengene, siger Louise Byg Kongsholm.

Vigtig praktisk rolle

Selvom danskerne ikke prioriterer bilens signalværdi lige så højt som i udlandet, udfylder den stadig en vigtig rolle for danskerne.

- Rigtig mange danskere er afhængige af bilen som transportmiddel, og det er dyrt at være bilejer i Danmark. Derfor gør danskerne alt, hvad der står i deres magt, for at spare på bilbudgettet, men det betyder jo ikke, at de ikke prioriterer bilen. De prioriterer blot nogle mere fornuftsbaserede faktorer end i udlandet, fastslår administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

En tidligere undersøgelse viser, at 89 procent af danskerne er glade for deres bil, mens 78 procent vil anbefale deres bil til andre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25