23948sdkhjf

Udvider med reservedele til aircon-systemer

HC-Cargo nu med netbutik og online katalog med autoelektriske reservedele.
HC-Cargo forsyner autoværksteder over hele verden med et omfattende sortiment bestående af mere end 30.000 autoelektriske reservedele. Det være sig startere og generatorer såvel som komponenter til startere, generatorer, aircon-systemer og et bredt program inden for belysning, motorstyring og værkstedstilbehør.

HC-Cargo-hjemmesiden har fået en grundig overhaling og indeholder nu en netbutik med et integreret onlinekatalog på www.hc-cargo.com. Dermed kan værksteder finde de rigtige reservedele hurtigt og nemt og bestille dem direkte online.

Et bredt sortiment af brochurer, kataloger, produktdatablade, tekniske tegninger og salgsmateriale kan også downloades gratis. Den nye hjemmeside giver tillige brugerne et væld af information om produktsortimentet og HC-Cargo-mærket generelt. For eksempel præsenteres nye produkter jævnligt på hjemmesiden, hvis fulde omfang for øjeblikket er tilgængeligt på seks sprog med flere sprog undervejs herunder dansk, som HC kan tilbyde i april 2013.

Integreret reservedelskatalog

Det fulde HC-Cargo-sortiment af autoelektriske reservedele til biler, lastbiler, landbrugsmaskiner, marine- og industribrug kan bestilles direkte online over hele verden, 24 timer i døgnet. En intuitiv søgefunktion gør det hurtigt og nemt at finde de ønskede reservedele, oplyser en pressemeddelelse.

HC tilbyder en række forskellige søgemuligheder: Man kan fremsøge reservedele ved hjælp af bilmærke, modellen og konstruktionsåret, via bilens nummerplade, ved brug af reservedelens originale nummer eller ved brug af HC-Cargo-varenummer eller -navn. Man kan også indtaste konkurrerende produkters varenummer.

I netbutikken har man også adgang til styklister og lagerstatus og i kundecentret kan man se fakturaer og restordrer.

Reservedele til airconditionsystemer

HC-Cargo kan nu også tilbyde et helt nyt sortiment af reservedele til servicering af bilens aircon-systemer. Dette program omfatter kompressorer, kondensatorer, tørfiltre, ekspansionsventiler og fordampere til europæiske køretøjer og kompletteres af varer som kompressorolie og O-ringe. Kompressorprogrammet, den centrale komponent i ethvert airconditionsystem, er særligt omfattende med en dækningsgrad på mere end 90 procent af alle køretøjer i Europa.

HC-Cargo udvælger kun reservedele der fremstilles efter de højeste kvalitets- og præcisionsstandarder for at sikre problemfri brug. Regelmæssige produkttests og leverandør-audits er garanter for produkternes kvalitet og levetid, oplyses det.

Teknisk hotline

HC-Cargo har lokale salgscentre og lagre i otte europæiske lande samt i USA. Selskabet garanterer kundeservice på stedet og hurtige og pålidelige leveringer. En servicehotline tilbyder eksperthjælp vedrørende det brede sortiment af autoelektriske reservedele.

- Vi snakker dansk, og bestiller du inden kl. 16.30 i dag, leverer vi på dit værksted i morgen, lover HC-Cargo, der betegner sig som den førende leverandør i Europa af autoelektriske reservedele, og selskabet, der har været en del af Bosch-Gruppen siden 2008, kan se tilbage på 50 års succes på automarkedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079