23948sdkhjf

Danskerne køber rekord mange biler - igen

Danskerne har endnu en gang sat rekord i bil-shopping. 42.000 biler er solgt i årets første kvartal.
Godt nok fortæller de svage konjunkturer, at den økonomiske situation i Danmark ikke er i tip top stand.

Men det lader ikke til, at det får danskerne til at holde på pengepungen.

En opgørelse fra Bilbasen og Spar Nord viser, at der i årets første kvartal er kørt 42.000 biler ud fra bilforhandlerne.

Det rekordstore beløb er en fremgang på knap tre procent sammenlignet med samme periode sidste år. Dermed er der udsigt til, at 2013 kan blive endnu et rekordår for bilsalget.

Chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm fortæller, det høje antal solgte biler ikke nødvendigvis skal ses som et tegn på, at danskerne har fået købelysten tilbage.

Der er nærmere tale om, at danskerne er fornuftige i deres køb af biler. De vil hellere skifte den gamle, benzinhungrende bil ud med en nyere energibesparende minibil.

- Krisen har gjort os til super rationelle forbrugere. Derfor sørger vi også for at løse vores transportbehov så billigt som muligt, og her byder minibilerne på alle de rigtige argumenter, siger Martin Lundholm.

I den forbindelse viser undersøgelsen, at klassen med minibiler - med Volkswagens VW Up! i spidsen - er den eneste klasse, hvor nybilsalget er i vækst.

Normalt følger omsætningen på brugtbilmarkedet efter nybilmarkedet. Men i første kvartal er der omsat 6,9 procent færre brugte biler sammenlignet med samme periode sidste år.

I alt har danskerne handlet 126.541 brugtbiler i januar, februar og marts mod 135.886 brugtbiler samme måneder sidste år.

- På brugtbilmarkedet ser vi en tendens til, at danskerne efterspørger større brugtbiler og dem er der ganske enkelt færre af til salg end normalt. Det forklarer det reducerede salg i 2013, siger Morten Heuing, administrerende direktør for Bilbasen og Bilinfo.

Morten Heuing forventer dog, at salget vil vokse i april og maj, der traditionelt er de måneder på året, hvor der er størst omsætning hos landets godt 2000 brugtbilforhandlere.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079