23948sdkhjf

Avis viser vej for elbiler

Med en af de største danske ordrer på elbiler melder Avis sig nu på banen som det første biludlejningsselskab, der tilbyder leje af elbiler i Danmark til både private og virksomheder.
Avis har indkøbt i første omgang 20 elbiler og går derved i front som første biludlejningsselskab på det danske marked, der tilbyder udlejning af elbiler. Fra begyndelsen af det nye år kan bilerne lejes på de københavnske stationer i Kampmannsgade og i lufthavnen, og målet er på sigt at kunne tilbyde leje af elbiler på alle landets stationer. De 20 elbiler er primært af modellen Renault Fluence ZE.

Med initiativet går både biludlejningsbranchen og markedet for elbiler en spændende udvikling i møde.

- Hos Avis stræber vi efter konstant at være på forkant med vores bilflåde og har derfor altid fokus på udvikling og fornyelse. Med den strategi er elbiler også en naturlig udvidelse af vores sortiment, og jeg er stolt af nu at kunne tilbyde vores kunder et mere miljørigtigt alternativ, der er oplagt til hverdagskørsel. Derudover er elbiler i vores bilflåde en oplagt mulighed for at bidrage til udbredelsen af bæredygtig transport til danskerne generelt, understreger Philip Schack, Country Manager for Avis Biludlejning i Danmark.

Try&Buy-tilbud

Elbilerne introduceres på markedet med et "Try & Buy"-tilbud, hvor man har mulighed for at leje og dermed afprøve en elbil i 2-18 måneder.

Johnny Hansen, Adm. Direktør i Better Place Danmark, glæder sig over initiativet:

- Vi er rigtig glade for, at elbilerne nu gør deres indtog på udlejningsmarkedet. Vi taler med mange virksomheder og private, som er meget interesserede, men savner en fornemmelse af dagligdagen med en elbil, før de slår til. Dem har Avis nu en løsning til, hvor de kan prøve en bil i nogle måneder, inden de beslutter sig, forklarer Johnny Hansen.

5000 kr. all inclusive

Avis skyder det nye år i gang med særlige kampagnepriser på langtidsleje af elbiler. Ved bestilling i januar eller februar starter priserne fra 4999 kroner pr. måned inklusive moms. Alt er således inkluderet i prisen: Bil, privat ladestander, gratis opladning på Better Places offentlige ladestandere i hele landet, 800 km’s kørsel, forsikringer og vejhjælp.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078