23948sdkhjf
Annonce

Biløkonom uddannet i it-virksomhed

Dette års afgangs-biløkonomer bliver i disse dage færdige med deres afsluttende eksamen. En af de første studerende hos en it-virksomhed er således færdiguddannet biløkonom hos Biltorvet A/S. Jakob Krogsgaard har været tilknyttet Biltorvet A/S siden februar og har her kunnet udnytte sit branchekendskab fra uddannelsen samt Biltorvets fokus på at være bilbranchens it-leverandør. Jakob Krogsgaard har gennemført sit studie på CPH-Business i Lyngby, der tilbyder uddannelsen i østdanmark.

- Det fantastiske ved Biløkonom-uddannelsen er, at man får et bredt indblik i en utrolig spændende branche. Derfor kan de interesseområder, man havde i begyndelsen af uddannelsen, ændre sig undervejs. Inden jeg begyndte på uddannelsen, havde jeg ingen intentioner om at skulle arbejde med it, men Biltorvet har fuldstændigt ændret mit syn på tingene. Både i forhold til hvad jeg som biløkonom kan byde ind med, men i lige så høj grad hvilke spændende udfordringer der ligger for mig hos Biltorvet, siger Jakob Krogsgaard.

Uddannelsen består af fem semestre, hvoraf det femte er en trainee-periode. Her kan den studerende prøve teorien i praksis, samt undersøge en relevant problemstilling i virksomheden.

Biltorvet har gode erfaringer med biløkonomers brede kendskab til branchen og gør brug af dem som kundekonsulenter overfor bilforhandlerne.
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.078