23948sdkhjf

Brugte familiebiler er steget 30.000 kroner

Den gennemsnitlige handelspris på en tre til fire år gammel Ford Mondeo lå i 2012 på 214.000 kroner, og det er 30.000 kroner højere end den gennemsnitlige handelspris for en helt tilsvarende Ford Mondeo i 2011. Udviklingen gør sig generelt gældende for de større familiebiler, som samlet set handles godt 10 procent dyrere nu.

Det skyldes, at udbuddet er faldet, samtidig med at efterspørgslen efter tre til fire år gamle familiebiler er stedet. En analyse fra Spar Nord og BilBasen viser, at der i 2012 alene blev solgt knap 5000 nye familiebiler til private danskere, mens danskerne i samme periode har handlet 138.000 brugte familiebiler.

Omkring nytår bliver bilmarkedet sædvanligvis oversvømmet af knap 50.000 familiebiler, som virksomhederne, af hensyn til afskrivningsreglerne, som regel afhænder efter tre års ejerskab. Det har typisk presset priserne på familiebiler ned omkring nytår, men det er ikke i samme grad tilfældet ved dette nylige årsskifte, fordi virksomhederne i 2009 købte relativt få biler. Derfor er der nu relativt få brugte familiebiler til salg – omkring 10.000 færre end normalt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096