23948sdkhjf

Vettel indrømmer Formel 1-bommert: Jeg dummede mig

Sebastian Vettel vil forsøge at hjælpe sin Red Bull-holdkammerat, Mark Webber, til en sejr senere på sæsonen.
Formel 1-verdensmesteren Sebastian Vettel indrømmer, at han dummede sig gevaldigt, da han ignorerede en ordre fra Red Bull-teamet om ikke at overhale holdkammeraten Mark Webber i søndagens grand prix i Malaysia.

Webber og Vettel var på vej til at køre en sikker 1.- og 2.-plads hjem, da den tyske verdensmester pludselig valgte at overhale holdkammeraten og tage sejren.

- Jeg dummede mig. Jeg kan kun sige, at jeg begik en fejl. Det er jeg ikke stolt af.

- Hvis jeg havde mulighed for at gøre det om, så ville jeg havde gjort det anderledes, siger Sebastian Vettel.

Den tredobbelte verdensmester på bare 25 år vil nu hjælpe Mark Webber til en sejr, hvis han får mulighed for det senere på sæsonen.

Vettels australske holdkammerat skal da sikkert også formildes, da han efter løbet var rasende over tyskerens kørsel på de sidste runder i Malaysia.

- Ordren fra holdet var, at vi ikke blev presset af nogen andre, og vi skulle passe på dækkene frem til målstregen. Med andre ord skulle vi ikke køre mod hinanden. Jeg valgte derfor at tage det med ro.

- Lige nu er følelserne i kog, og det er ikke de bedste følelser, siger Webber.

Med sejren i Malaysia topper Vettel VM-stillingen med 40 point foran finske Kimi Räikkönen, der i sin Lotus-bil har hentet 31 point i sæsonens to første løb. Mark Webber er treer med 26 point.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11