Dennis Lind 2013 Auto-G DTC mester
Efter de to finale løb i Yokohama DM Finalen på FDM Jyllandsringen kunne den blot 20-årige Dennis Lind fortjent lade sig hylde som Auto-G DTC-mester 2013. Den unge racerkører fra Roskilde har kørt en god sæson og slog i sidste ende veteranen John Nielsen med syv point.
I finaleløbet startede Frederik Vodder fra første position, efter at være blevet nummer otte i første løb. Casper Elgaard fik en forrygende start fra startposition fem, da feltets 15 DTC-racere kom ud af de første kurver. På samme omgang kunne han overhale Frederik Vodder, og tage føringen. Også John Nielsen kom godt fra start, da Team Polar Racing Seafood-køreren fra syvende startplads hurtigt var oppe i haserne på teammerat Frederik Vodder. Debutanten måtte dog lade teamchefen slippe forbi på anden omgang, hvorefter John Nielsen satte jagten ind på den førende Casper Elgaard.
Samtidig havde Dennis Lind, efter en lidt stille start, kørt sig frem fra den ottendeplads, han indtog efter de første par omgange. I spidsen af feltet kunne John Nielsen ikke finde fart nok til at passere Casper Elgaard, og selv om Dennis Lind kom ind på fjerdepladsen, kunne kan kalde sig den yngste Auto-G DTC-mester nogensinde.
1. Dennis Lind 210 point 2. John Nielsen 203 point 3. Casper Elgaard 152 point.