23948sdkhjf

Stadig krisefrygt i autobranchen

Finanskrisen har været hård ved autobranchen, og der er derfor naturligt, at forhandlerne er tøvende med deres udmeldinger, men D.A.F. kan samtidig se en forsigtig tro på fremtiden.
Nye tal fra Danmarks Statistiks konjunkturindikator for bilhandlen for september 2014 viser, at det går bedre end sidste år, samtidig er der tegn på at omsætningen i autobranchen er ved at stabilisere sig. Alligevel er bilforhandlerne meget forsigtige i deres forventninger til fremtiden.

- Finanskrisen har været hård ved autobranchen, og der er derfor naturligt, at forhandlerne er tøvende med deres udmeldinger, men vi kan samtidig se en forsigtig tro på fremtiden, siger adm. direktør Jens Brendstrup, Danmarks Automobilforhandler Forening (D.A.F.).

De seneste tal viser, at forventningerne til den fremtidige indtjening er svagt opadgående, men bilforhandlerne er stadig mere pessimistiske, end man kunne forvente ud fra den faktiske omsætning.

- Salget i 2013 har været præget af mikrobiler, som bilforhandlerne ikke tjener nogen penge på. Flere forhandlere observerer, at efterspørgslen efter større biler er stigende, og det bekræftes af salgstallene. Og de store biler er netop dem, som forhandlerne tjener penge på. Hvis den tendens fortsætter, er der grund til at håbe på en større optimisme fremadrettet, forklarer Jens Brendstrup.

Den største andel af de adspurgte forhandlere har enten haft en stabil eller en voksende omsætning de seneste tre måneder. Kun 24 procent angiver en faldende omsætning. Figuren i billedet understreger, at en voksende del af forhandlerne i 2013 har oplevet forbedringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101