Lærlinge-klynk ikke korrekt
Dansk Metal tager til genmæle på kritik om at være passive på uddannelsesområdet.
- Det er noget klynk og useriøst "vonhörensagen" fra SKAD. For vi i Dansk Metal bruger meget tid på uddannelserne indenfor mekanikerområdet, siger Per Påskesen.
Han peger på, at Metal er en yderst aktiv part i det faglige udvalg mellem parter på arbejdgiver- og lønmodtagersiden, der udfærdiger vejledende kompetencekrav og udvikler uddannelser, der godkendes af Undervisningsministeriet. Ligesom Dansk Metal er med via LO, når der forhandles uddannelsesforlig med regeringen, DA, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, som nu er vedtaget i forbindelse med finansloven for 2013.
Nu uddannelsesgaranti
- Vi har i Metal noteret os, at de to milliarder kroner, der bruges som præmie på 70.000 kroner for at ansætte en lærling, er en meget dyr ordning, der generelt set ikke har virket, og slet ikke på industriens område. Det er jo arbejdsgiverne, der selv har indbetalt pengene til AER-ordningen, så det er da ærgerligt, at det ikke har kunnet løse problemet med manglende praktikpladser.
- Vi kan ikke afvise, at præmien har haft en vis effekt i autobranchen. Tilsyneladende har det dog desværre kun gavnet den korte uddannelse til automontør og ikke nævneværdigt til den fulde mekanikeruddannelse.
- Når der stadig står 10.000 unge i kø til en læreplads, hilser vi det derfor velkomment, at de mange penge nu skal bruges til blandt andet etablering af praktikcentre på skolerne, der sikrer, at de unge nu kan få en uddannelsesgaranti på at gennemføre en erhvervsuddannelse – ligesom der i øvrigt er på gymnasierne, siger Per Påskesen
Folkeskolens ansvar
Han mener desuden, at nedgangen fra 30 procent til 20 procent tilgang af unge til erhvervsfaglige uddannelser netop skyldes, at der ikke er uddannelsesgaranti, og at det således er dejligt, at der nu er bred politisk enighed om at give skolerne ansvaret for en udvidet praktikmulighed i de nye praktikcentre
- Mekaniker-uddannelsen bliver brugt mange steder, og kun halvdelen er tilbage i faget efter fem år. Så det er et fag med stor faglig mobilitet, høj livsindkomst og sikkerhed for arbejde, eksempelvis ved efteruddannelse til industritekniker. Samfundet saver sin egen gren over, hvis man ikke gør noget for indtaget af unge mekanikere. At de unge bruger mobiltelefonen meget og kan virke dovne er et spørgsmål om ledelse, samt at folkeskolen skal opprioritere de faglige fag og i højere grad bruge 10. klasse til at orientere de unge mod erhvervsuddannelserne med mere delpraktik, mener Per Påskesen.
