Sidste frist for tilmelding til DM
Når der står juni på kalenderbladet, er det tid til at finde Danmarksmesteren i autolakering. Det sker, når Teknisk Skole Silkeborg i dagene 19.-21. juni lægger lokaler til, når i alt ni deltagere skal vise, at de hver især har de bedste egenskaber med sprøjtepistolen. Sidst tilmeldingsfrist for at komme i betragtning til konkurrencen er den 1. april, og kravet er, at deltagerne maksimalt må være eller fylde 21 år i 2014. Vinderen af titlen som Danmarks bedste autolakerer vil få mulighed for at deltage i World Skills 2015, der foregår i Brasilien. Tilmelding foregår via hjemmesiden www.tss.dk/dmAuto.
Udover autolakererne vil der også blive afholdt karrosseri DM, hvor der på forhånd er blevet udvalgt elever fra Silkeborg og Hvidovre.