23948sdkhjf

Roadpricing kan afløse bilafgifter – langt ude i fremtiden

AutoBranchen Danmark er enig med Produktivitetskommissionen i, at bilafgifterne bør omlægges, men mener samtidig, at der går en del år, før der findes en brugbar teknologisk løsning.
Onsdag offentliggjorde Produktivitetskommissionen rapporten om infrastruktur. En af kommissionens konklusioner er, at man bør se på roadpricing som element til at sænke trængslen og øge produktiviteten. Dette bør ifølge kommissionen afløse de faste bilafgifter.

AutoBranchen Danmark er enig i, at bilafgifterne bør omlægges, men mener samtidig, at der går en del år, før der findes en brugbar teknologisk løsning.

- Roadpricing vil på sigt kunne blive en del af en teknisk baseret bilafgift, der vil betyde, at en del af afgifterne vil blive opkrævet løbende. Dermed vil danskerne skulle betale mindre, når de køber bilen, og vil i stedet for betale mere i afgift løbende. Det vigtigste er bare, at bilisterne skal ikke betale mere, end de allerede gør i dag, siger Jens Brendstrup adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

De nuværende bilafgifter skader både miljøet, staten og autobranchen. Ved at omlægge registreringsafgiften til en teknisk baseret afgift baseret på bilens CO2-udledning, vægt og motorstørrelse, kan man løse en lang række problemer. Samtidig vil dette også kunne bane vej for indførelsen af roadpricing.

- Erfaringer fra udlandet har vist, at der endnu ikke findes et system, som kan håndtere roadpricing. Det er ikke til at sige, hvornår sådan et system vil kunne implementeres, men politikerne bør ikke vente så længe med at omlægge bilafgifterne, fortsætter Jens Brendstrup.

Han fremhæver dog samtidig, at løsningen på mange af de trafikale udfordringer er mere oplagt end man skulle tro:

- Ved i højere grad at koordinere den statslige og kommunale infrastruktur, køreplaner m.v., kan man løse en række problemer på en simpel og billig måde. Derudover skal man blive langt bedre til at inkorporere IT til at løse problemerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109