125 scooter fra thansen
- Det er med stolthed og glæde, at vi nu kan præsentere vores kunder for et nyt medlem i thansens sortiment. Vi forventer stor efterspørgsel på dette køretøj, som sælges til Danmarks absolut bedste pris, der giver kunderne rigtig meget for pengene. Vi har selv haft fornøjelsen af at prøvekøre og teste scooteren, og den har leveret hele vejen, så vi glæder os til at dele den med danskerne, siger servicechef for scootere, Rasmus Frøstrup Bergholt.
VGA Formula 125 er i italiensk design med LED lygter overalt. Motoren er firetakts luftkølet og leverer 9 hk ved 8000 omdr./min. Med et maksimalt moment på 8,6 Nm ved 6500 omdr./min. Tophastigheden er 90 km/t via trinløst cvt-gear på scooteren med 106 kg egenvægt og 260 kg totalvægt. Brændstoføkonomien siger op til 30 km/l 95 oktan. Der er elstarter, mondæmper bag, 13" pulverlakerede alufælge med lavprofildæk, skivebremser for og bag samt digital instrumentering og rustfrie bolte og skruer på udsatte steder.
Thansen giver prøveture ved sine 76 butikker til kørere med mindst kategori A1 kørekort (lille motorcykel).
Og prisen? 8995 kroner plus levering (nummerplade) på 2900 kroner. Der er mulighed for tilkøb af tre års garanti og servicepakker.