23948sdkhjf

Smart idé: Elmotor og aksel i ét

Hvor kompakt kan en elmotor blive? Det har det tyske firma Aaglander et bud på – tyskerne har omtrent gjort elmotor og trækaksel til én enhed.
Kan du forestille dig, at elmotoren i en bil slet og ret konstrueres i direkte forlængelse af drivakslen?

Det kan det tyske firma Aaglander og har netop vist flere udgaver af et komplet baghjulsophæng. Uafhængigt ophæng, yderst komplet bremsesystem med skive og calipre, dernæst en drivaksel i hver side, der ikke ender i et differentiale – men i hver sin elmotor.

Tyskerne ser store muligheder i systemet. For det første er sammenbygningen af elmotor og trækaksel en yderst kompakt løsning, der efterlader plads – for eksempel til passagerer, som vi kommer tilbage til lige om lidt. Dernæst åbner systemet mulighed for separat styring af hvert enkelt trækkende hjul. Især hvis systemet udvikles til også at gælde forhjulene, kan det øge en sports- eller racerbils køredynamik.

Derfor ser tyskerne muligheden for at bruge systemet på for eksempel rallybiler af Dakar-typen.

Apropos at udnytte den sparede plads til passagerer: Aaglander har foreløbigt indledt et samarbejde med schweiziske Rinspeed. Aaglander kommer med elmotor og hjulophæng inklusive drivaksler, Rinspeed med design og karrosseri. Samlet er det blevet en kompakt mini-bybus med plads til 4-6 personer. Bussen havde verdenspremiere på den internationale biludstilling i Genève, der sluttede for et par uger siden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097