Ny X4 er BMW-angreb på Porsche
BMW lukker hullet mellem X3 og X5. Med en effekt op over 300 hk, og mere asfalt end off-road i dækkene, er den nye X4 sendt på jagt efter Porsche Macan.
Den nye X4, der lanceres i juli i år, placerer sig i den lange række af BMWer over X3 på samme måde, som X6 lægger sig lige over X5. altså en mere sporty udgave af en SUV først og fremmest med mere coupéform, dernæst med mere sporty køreegenskaber.
På ét område er stærkeste X4 dog fortsat langt fra hurtigste Macan nemlig på rå effekt. Hurtigste Macan er Turbo S med 400 hk. Den fra start hurtigste X4 har "kun" 306 hk. Der er derfor åbnet plads i programmet til en kommende M-udgave af X4.
X4 data: Frontmotor, forhjulstræk, tre benzin- og tre dieselmotorer. Lancering: Juli 2014. Intet om priser.