23948sdkhjf

Autolak-system giver overblik

En stram styring af alle processerne er en betingelse, hvis man skal være virkelig effektiv i lakbranchen.
Hos Lakspecialisten, som har fire afdelinger i og omkring Århus, ringer telefonen ikke ret tit. Grunden er ikke, at de ikke har noget at lave, men at al arbejdet er tilrettelagt i systemet ProcesManager. Systemet er online, og giver overblik over samtlige processer før, under og efter lakeringen. Programmet indeholder en online styring, som giver oversigt over alle ordrer. Både de bestilte og dem, der er i ordre. Arbejdskort genereres automatisk, der er tale om en SMS service med opdateringer til de relevante personer. Skulle der opstå noget uforudset, kan det løbende ændres.

Indehaver Lasse Jæger Jensen, der også er næstformand for Autobranchen Danmark, fortæller, at man længe har haft ideer til et system, som medtog alle processer, men at det ikke rigtig blev til noget.

Alt er synligt

- Vi havde også kontakt til FAI, i dag Autobranchen Danmark, men der kom aldrig rigtig gang i det, men én af mine kolleger kendte et IT firma, som ville se på opgaven. Vi skitserede det, og de gik først i gang med at udvikle et bookingsystem, og derfra har det så udviklet sig til det, det er i dag - et system hvor alle processerne er med, siger Lasse Jæger Jensen.

Men inden det kom så langt, blev konceptet overgivet til PPG Scandinavia, som er det firma, der i dag står for videreudvikling og markedsføring af systemet, som har fået navnet ProcesManager. PPG Scandinavia bruger systemet til at sikre, at de kunder, der anvender deres lakker, er blandt de mest effektive på markedet. Virksomheden, der står for den rent systemmæssige side af videreudviklingerne, er IT-huset TRP solutions i Vamdrup.

I praksis

Når en skade skal udbedres og lakeres, logger kunden direkte ind på bookingsiden og opretter en ordre med samtlige relevante data som bil, nummerplade og model. Der indtastes en tid for aflevering, og hvornår den skal være færdig. Så snart det er sket, kan ordres ses af alle dem, det angår. Lastbilchaufføren ved via sin computer i bilen, hvor og hvornår bilen kan hentes, autolakererne ved via deres tablet computere, hvilken bil det er, lakeringens omfang, hvornår den kommer og kan derfor, allerede bilen lander på værkstedet, forberede sig på opgaven. Smådele som spejlskaller, kofangere og andre løsdele vil også fremgå på tabletten.

Færdigt arbejde

Når bilen er færdig, melder maleren bilen færdig sin tablet. Denne besked kan også ses hos kunden i det øjeblik, den er tastet ind, såvel som hos den chaufføren, som bringer bilen ud.

- Ikke alene er det en fordel for os, men det er også en fordel for vore kunder. De kan til enhver tid se det planlagte afleverings tidspunkt, hvor langt bilen aktuelt er, og ikke mindst hvornår den er færdig. Når maleren melder bilen klar, og chaufføren har afleveret bilen, kan jeg, via et enkelt klik, sende fakturaen til kunden. ProcesManager programmet har virkelig gjort vores hverdag lettere. Vi slipper for at taste de samme data ind i det uendelige, for nu skal det kun gøres én gang, og ikke mindst er det synligt for alle, understreger Lasse Jæger Jensen.

Aldrig mangler

Værkstedsleder Lars Bisgård fortæller, at han aldrig behøver at bekymre sig om bestillinger og lagerstatus, for det foregår ganske automatisk vil ProcesManager. Styringen af lageret foregår online ved hjælp af en håndscanner, og når der genbestillingspunktet er nået, sender lakgrossisten Scandinavia Paint Solutions automatisk det, der er brug for.

Helt nøjagtigt hvor effektiv man er blevet hos Lakspecialisten, kan Lasse Jæger Jensen ikke sætte tal på. Men på ægte og et meget beskedent jysk lyder det:

- Vi har aldrig været så effektive som nu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079