23948sdkhjf

Dagligdagen i fokus med nyt it-værktøj

Den nyeste version af Bilinfo.net bliver lanceret i næste uge, og forhandlerværktøjet er udviklet i tæt samarbejde med forhandlerne gennem de seneste seks måneder.
Hos bilforhandlere overalt i landet står en computer, der har installeret det velkendte Bilinfo-program. Det blev bygget i starten af 1990’erne, men nu er første version af afløseren klar i form af Bilinfo.net, som er et internetbaseret værktøj, der giver helt nye muligheder.

- Vi har arbejdet på næste generation af Bilinfo.net i gennem længere tid, og har i de seneste seks måneder besøgt en lang række forhandlere, der har givet virkelig mange brugbare input til udviklingen af den nyeste generation af forhandlerværktøjet, og det kan ses i funktionerne i Bilinfo.net som vi lancerer nu, siger Andrew Whitehair, direktør for Bilinfo, BilBasen og DBA’s bilsektion.

Andrew Whitehair kommer med en baggrund fra den engelske bilbranche, hvor han gennem tyve år har udviklet værktøjer til forhandlerne. Den erfaring er bragt videre i forbindelse med udviklingen af det nye Bilinfo.net.

- Vi lytter til forhandlerne, og i samarbejde med dem klarlægger vi de udfordringer, som de har i dagligdagen. En af de gentagne tilbagemeldinger har været et udtalt behov for fleksibilitet, så derfor kan brugerne af det nye Bilinfo.net lave det samme på en tablet – eksempelvis en iPad – som på en computer, og man kan gøre det bogstaveligt talt overalt i verden, siger Andrew Whitehair. Dermed imødekommer Bilinfo.net forhandlernes udfordringer med en kundekontakt, der i stigende grad sker på alle tider af døgnet. Forhandlernes bilkøbere stiller store krav til fleksibiliteten, og derfor kan man tilgå Bilinfo.net på en lang række platforme.

Nye funktioner

Bilinfo.net bliver i den næste version tilgængelig for alle bilforhandlere i Danmark. De nuværende Bilinfo-Pro kunder får adgang til samtlige funktioner fra starten, herunder den meget benyttede funktionalitet omkring håndteringen af salget af den brugte bil, mens de såkaldte Update-brugere af Bilinfo-programmet får adgang til den meget benyttede Billisten-funktion og udskrivning af prisskilte.

Udnyttelse af data

Næste trin i udviklingen af Bilinfo.net er en anden meget efterspurgt funktionalitet af forhandlerne. Det handler om data, og her udnytter Bilinfo.net den tætte relation til BilBasen og DBA Biler. Det bliver nemlig muligt at få en klar indikation, om de biler, man planlægger at indkøbe, også er efterspurgte af brugerne på BilBasen og DBA’s bilsektion.

- Vi giver forhandlerne et meget udviklet og aktuelt markedsoverblik, så de i stigende grad bliver i stand til at træffe de rigtige valg i forhold til indkøb af nye biler til deres forretninger. I det hele taget vil vores nye markedsdata give forhandlerne stor værdi, vurderer Andrew Whitehair.

I forbindelse med lanceringen giver flere forhandlere løbende tilbagemeldinger på, hvordan det nye Bilinfo.net fungerer i bilforhandlernes virkelige verden, og inputtene bruger Bilinfo i forbindelse med de nye funktioner, som løbende bliver udviklet. Der er fokus på dagligdagens udfordringer hos Bilinfo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08