23948sdkhjf

Danskere på podiet i Dubai

Der var mange op- og nedture for de deltagende danskere ved 24-timers løbet i Dubai i weekenden 10.-11. januar.
Det endte med både en førsteplads og pæne andenpladser for flere af holdene i Dubai i deres respektive klasser.

Jan Magnussen var uheldig i A6-Pro klassen i Ram Racings Ferrari 458 Italia GT3, der sluttede på en 11 plads i klassen, da medkører Johnny Mowlem blev involveret i et sammenstød. Inden da havde Magnussen vist superflot kørsel til en placering forrest i feltet af de deltagende i alt 80 biler, der fik stor ros fra kommentatorerne under live-transmissionen på løbets eget website.

- Det var en total skuffelse at se muligheden for sejr forsvinde. Men omvendt var det fedt at opleve, hvordan teamet kæmpede for at få bilen på banen igen. De her gutter rev bare kølerslangerne ud af motoren, så det brandvarme vand væltede ud over hænder og arme. De var ligeglade, det skulle bare gå stærkt – også selvom de vidste, at det ikke længere var muligt at vinde løbet, forklarer Jan Magnussen, der håber at komme til at køre for teamet igen.

603 omgange blev det til for bedste hold generelt, Stadler Motorsport, ligeledes i A6-Pro klassen i Porsche 997 GT3.

Nummer to i klassen 997, og med en generel 14. plads og 574 omgange på den 5,3 kilometer lange og krævende bane uden længere stræk, blev Anders Fjordbach i teamet Black Falkon 3-teamets Porsche. Også Perfektion Racing Europe blev toer i deres klasse SP3 i deres Aston Martin V8 Vantage GT4 med Kim Holmgaard, Michael Klostermann, Kasper H. Jensen, Micael Ljungström og Erik Behrens ved rattet over 520 omgange. Bilen fik ved 5-tiden om morgenen rykket frontspoileren løs og måtte i pit. Det satte teamet af kampen om førstepladsen, især da småsten og skidt fra banen via forhjulet lidt senere sled en ledning over, som tog en times tid at reparere.

I A2 klassen gik det rigtig godt for to hold fra AD Racing/K-Sport og klubben Motor Sport Sønderjylland, i hver deres Renault Clio Sport, der serviceres af Hans Clausen fra Rejsby ved Skærbæk. Det rent danske hold Martin Clausen, Jacob Kristensen, Jan Engelbrecht og Jan Seerup vandt med 506 omgange, der samtidig gav en placering som nummer 29 generelt. Det andet team, bestående af Steffen Petersen, Frederik Nymark, Niels Nyboe, Ole Klitgaard og Mads Petersen, blev toer på podiet efter 487 omgange, der gav en 38. plads generelt.

19-årige Steffen Petersen og Frederik Nymark på 18 år fik dermed vist i Dubai, at også ganske unge kørere kan være med helt fremme i et felt med ældre og rutinerede kørere.

Sidste hold med dansk deltagelse var Sort Rennsport 2 i klassen A5, hvor Poulsen og Møller deltog i at køre holdet til en 3. plads med 494 omgange.

Se hele resultatlisten og teamberetninger på www.motorsporten.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095