23948sdkhjf

Lille nedgang i elbilsalget

647 nye eldrevne biler af enhver slags kom ud at køre på danske veje i 2013 og udgjorde dermed 0,3 procent af de godt 182.000 solgte personbiler sidste år. Det er en lille tilbagegang fra 663 året før. 533 af årets solgte elbiler var personbiler, skriver FDM.

Tre nye eller forbedrede elbiler blev lanceret i 2013, og de dominerer top tre. Nissan Leaf solgte mest med 211, fulgt af 112 Tesla S og 92 Renault Zoe. Cirka halvdelen er Tesla S og Renault Zoe er købt af private, mens Nissan Leaf næsten udelukkende købes af firmaer eller kommuner, anfører FDM.

Renault-importøren er ikke tilfreds og bebuder en fornyet indsats i 2014, der meget vel kan blive en større årgang for elbiler: BMW i3, Nissan NV200 og formentlig VW Golf samt Tesla X og Smart Fortwo lanceres.

Hvad angår hybridbiler solgte Toyota 1062 el-benzin-hybrider på et år, heraf Yaris med over 500.

Opel fik solgt syv Ampera og Volvo fire V60 D6 Plug-In.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078