Tre danmarksmestre ved Stilo Rally Odder 2014
Kenneth Madsen/Henrik Dernoff, Ruds Vedby/Ringsted, skulle reelt set blot gennemføre Stilo Rally Odder 2014 for at forsvare deres Danmarksmesterskab i Tunet National, og dette blev også tilfældet. Mandskabet fra Suzuki Motorsport kunne for tredje gang i træk sikre sig DM-titlen.
Nye Danmarksmestre i Standard National blev Kasper Nyman/Dan Johannsen, begge Vejen. De har gennem sæsonen kæmpet hårdt med Ole Jensen/Claus Lanther, Kalundborg, men det sjællandske mandskab var så uheldige at måtte udgå på den sjette af løbets 12 hastighedsprøver. Da Kasper Nymann/Dan Johannsen samtidig tog sæsonens fjerde sejr i deres division, kunne de sikre sig Danmarksmesterskabet.
De tredje Danmarksmestre, som Stilo Rally Odder 2014 kunne kåre, var Kim Madsen/Line Lykke Jensen, begge Slagelse. Det midtsjællandske mandskab blev denne gang udfordret af de regerende Danmarksmestre Frank Nielsen/Per Brodersen, Odder/Lem St. 2013-mestrene gav den i den grad gas på vejene mellem Skanderborg og Odder og pressede Kim Madsen/Line Lykke Jensen, som med en sejr kunne kalde sig Danmarksmestre for første gang i karrieren.