23948sdkhjf

Nissan tilbagekalder 200 Juke’er i Danmark

Fejl montering af sensor kan resultere i lækage af benzin – på verdensplan har 470.000 Nissan-modeller den pågældende fejl.
Nissan Danmark skal tilbagekalde 198 Juke-modeller produceret mellem 2012 og 2014. Benzintryk-måleren på de pågældende modeller er ikke tætnet ordentligt, hvilket kan føre til lækage af benzin – og dermed udgøre en potentiel brandfare.

- Det er en såkaldt safty recall, som vi selvsagt tager ganske alvorligt. De berørte Juke-ejere får direkte besked, og fejlen vil blive udbedret først i det nye år. Naturligvis uden omkostninger for bilejerne, oplyser Nissans danske PR-chef Ann Strøby.

Der er endnu ikke rapporteret om tilfælde af lækage, som kan opstå som følge af varme og rystelser – de berørte Nissan-modeller har alle direkte benzinindsprøjtning.

I alt 470.000 Nissan modeller har på verdensplan fået konstateret den pågældende fejl – ud over de 198 i Danmark er det godt 22.000 i Europa, 233.000 i Japan, 143.000 i Nordamerika, 71.500 i Mellemøsten, Kina, Latinamerika og Afrika.

Mens det kun er Juke, der i Danmark har fået konstateret fejlen i benzintryksmåleren, er det på de øvrige markeder blandt andre også Serena, X-Trail, Patrol, Tiida og Pulsar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078