23948sdkhjf
Annonce

En benhård gadebil fra Rüsselsheim

Et iskoldt Track Day-jern – hurtigst på banen og resten er lige meget. Det er opskriften på den hidtil hurtigste Opel Astra med tilnavnet OPC Extreme.
Tænk på den ultimative Track Day-bil. Måske tænker du BMW M3, eller hvis du er lidt mere romantisk en meget ombygget Alfa Romeo 75 Turbo. Men mest sandsynligt tænker du Porsche 911 GT3 – når der nu blev sagt den ultimative Track Day-bil. Porsches i forvejen hurtige 911, men pumpet op med mere power, strammet ekstra under skærmene med hårdere fjedre/dæmpere og ikke mindst bøsninger. Og endelig: Strippet for kabine og i stedet ind med skålsæder og 6-punktsseler. Plus R-dæk ikke at forglemme. Dét er GT3-opskriften.

Og helt samme tur får en kommende Opel Astra OPC. Den kunne godt have fået navnet Astra GT3. Men det ville sikkert skabe alt for meget bøvl med Stuttgart – så i stedet valgte Rüsselsheim navnet Astra OPC Extreme.

Hvor meget effekt den forhjulstrukne Opel får, holder tyskerne endnu hemmeligt. Men alt dette med undervognen og den strippede kabine plus hvor fræk den i øvrigt bliver at se på – det har tyskerne fortalt og vist.

Astra OPC Extreme bliver vist som konceptbil på den kommende biludstilling i Genève. Den kommer i produktion senere i år, men hvor mange, der bliver bygget, er endnu en hemmelighed. 911 kunne være et skægt antal.

Den ekstreme OPC er udviklet af Opel Performance Center, der står bag alle OPC-varianterne af Corsa, Astra og Insignia.
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.078