23948sdkhjf

Kia viser baghjulstruken GT4 Stinger koncept

Højtydende sportsvogn har verdenspremiere på North American International Auto Show 2014: 2 + 2 sæder, 315 turboladede hestekræfter og seks-trins manuel gearkasse i GT4 Stinger.
Kia Motors America (KMA) løfter her til aften dansk tid sløret for mærkets mest aggressive konceptbil nogensinde. Konceptet bærer navnet GT4 Stinger, og det iøjnefaldende design bevæger sig i en ny retning.

Konceptet skubber til grænserne for ydeevne med den baghjulstrukne 2 + 2 sæders sportsvogn, der placerer menneske og maskine i harmoni på både vej og bane. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at GT4 Stinger er det vilde designstatement fra Kias design team i Californien, som tilbage i 2012 også prøvede grænser med Track'ster konceptet.

- Køreglæde var førsteprioritet under udformningen af GT4 Stinger. Det er en 2+2 sæders sportsvogn, der kan vende hoveder som en bil til almen kørsel, og samtidig være på hjemmebane på et racetrack. Det handler om renhed, enkelhed og tidløshed. GT4 Stinger tager føreren tilbage til de dage, hvor det at køre bil var en autentisk oplevelse, og lyden ikke var afdæmpet ved hjælp af elektronik, siger Tom Kearns, chefdesigner på Kia Design Center America (KDCA).

Med GT4 Stinger konceptet lancerer Kias design team en ny udgave af Kias signatur kølergrill, som hviler bare få centimeter fra jorden. Rammen omkring den lyser hvidt og er flankeret af lodrette LED forlygter. Forbremsernes ventilationsåbninger smyger sig omkring de specialfremstillede 20-tommer hjul. En frontsplitter i kulfiber monteret under kofangeren giver ekstra downforce til bilen, og holder GT4 Stinger’ens fordæk solidt plantet på asfalten, oplyser Kia.

Under kølerhjelmen gemmer der sig en turboladet 2,0-liters motor, der pumper 315 hestekræfter til baghjulene. Under den skulpturelle motorhjelm bor en tunet udgave af Kias gennemprøvede 2.0 - liters turboladede GDI motor. Den 4-cylindrede benzin motor leverer 315 hestekræfter. Kræfterne rammer jorden via en seks -trins manuel gearkasse, der dirigerer dem til baghjulene hvor 275/35R20 Pirelli P- Zero performance dæk møder asfalten.

Specialfremstillede 20-tommer aluminium center-lock hjul med kulfiber indsatse giver både styrke og vægtreduktion. I de massive hjul til at standse GT4 Stinger, gemmer sig 4-stemplede bremsekalibre af mærket Brembo Gran Tourismo. Og for at understøtte GT4 Stingers skulpturelle "særegne gule krop" har man specialproduceret en undervogn med et uafhængigt dobbelt-wishbone hjulophæng.

Mens der i øjeblikket ikke er nogen planer om at bringe konceptet til produktion, har Kia en tradition for at levere produktionsbiler med en stærk lighed med det koncept, der ligger forud for dem. GT4 Stinger giver en mulig og et meget provokerende indblik i Kias fremtid, oplyses det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08