23948sdkhjf

Schumachers manager: Stol ikke på alle informationer

Formel 1-kørerens manager Sabine Kehm kalder forlydender om Schumachers tilstand for spekulation.
Michael Schumacher blev lørdag ved frokosttid meldt uden for livsfare af vennen Philippe Strieff. Men det er måske endnu for tidligt.

Kort efter Philippe Strieffs samtale med en flok journalister uden for hospitalet i Grenoble, hvor Schumacher befinder sig i kunstigt koma, kom der en anden melding fra tyskerens manager.

- Vi betoner, at informationer omkring hans sundhedstilstand, som ikke stammer fra lægerne eller hans management, er utroværdige og det rene spekulation, oplyser Sabine Kehm til dpa.

Manageren fortæller, at den tidligere Formel 1-verdensmesters tilstand er uændret - kritisk, men stabil.

Sabine Kehm forventer, at der tidligst vil blive afholdt en pressekonference omkring Schumachers tilstand på mandag.

Tyskeren var søndag i sidste uge ude for at køre på ski med en gruppe venner, da han styrtede i et off piste-område i Meribel i de franske alper. Schumacher slog hovedet i det voldsomme styrt, hvor hans hjelm flækkede.

Formel 1-køreren er blevet opereret flere gange - blandt andet har lægerne fjernet en svulstlignende blodsamling i hjernen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109