Italiensk elegance i Bremen
Den betydning, som Pinin Farinas design har haft for bilhistorien og for fortolkningerne fra hans kollegaer såsom Zagato, Boano eller Bertone, vises på særudstillingen "Italiensk elegance på Bremen Classic Motorshow fra fredag den 6. til søndag den 8. februar 2015.
Særudstillingen præsenterer blandt andet tre Alfa-Romeo-modeller fra forskellige designere fra perioden 1954 til 1963, som henter inspiration fra de flydende former fra Cisitalia 202 PF coupéen: På et område i hal 5 kan man se Giulia SS af Bertone (1963), Giulietta SZ af Zagato (1960) og Alfa Romeo 2000 Sportiva igen af Bertone (1954). Lancia Aurelia GT B20 af Boano (1952), Lancia Flaminia Sport af Zagato (1960), Fiat 8V fra egen tegnestue (1954) og Fiat Abarth 750 GT af Zagato (1957) gør det tydeligt, at det moderne design fra Cisitalia også stod høj i kurs for almindelige hverdagsbiler i 1950- og 1960erne. Messeprojektleder Frank Ruge henter også luksusbiler til Bremen, som skal være eksempler på den stilskabende kraft fra Pinin Farina-designet. Han har allerede rettet blikket mod en passende Ferrari 250 og en Aston Martin DB 2/4.
Legendarisk italiensk temperament genspejler sig også i dette års særudstilling med motorcykler. Under mottoet "Design & Race stilles designereksemplarer og racermaskiner over for hinanden.
I øvrigt bliver Bremen Classic Motorshow endnu en tand større end tidligere: Motorshowet indtager nu begge overdæk i foyeren i ÖVB-Arena og samtlige messehaller. Den mobile hal 8, som havde premiere i 2014, giver mere udstillingsareal.
650 udstillere fra tolv lande medbringer oldtimere fra alle perioder af bilens historie - biler, der er til salg. En masse motorcykler og reservedele er også til salg.
Og endnu en nyhed: Fra den 20. januar kan interesserede også få informationer om Bremen Classic Motorshow på mobilen. I alle App-stores kan Bremen-Classic-Motorshow-appen downloades gratis.
mich