Kolding bedst til at sælge BMW
Bayern AutoGroup Kolding modtog i starten af oktober prisen som Danmarks bedste BMW forhandler.
- Vi er ovenud stolte over at modtage prisen som Danmarks bedste BMW forhandler. Mine kollegaer og jeg arbejder ud fra devisen om, at det skal være en stor oplevelse at være kunde hos os. Det kræver, at de fundamentale ting for kundeoplevelsen fungerer som eksempelvis korrekt udført service af bilerne, overholdelse af aftaler og imødekommende betjening altid er 100 procent i orden, fortæller filialdirektør Søren Vinderslev fra Bayern AutoGroup Kolding.
Kåringen af Danmarks bedste BMW forhandler bygger på resultaterne af en række omfattende kundetilfredshedsmålinger, som løbende foretages blandt de BMW ejere, som er i kontakt med en forhandler. Det er dermed kunderne, der suverænt bestemmer, hvor i landet, man finder Danmarks bedste BMW forhandler.