23948sdkhjf

Til fem dages branchetræf i Frankfurt

Innovationsvindere, grøn vejviser, fremtidens mobilitet, lastvogns kompetence og masser af seminarer på Automechanika 16.-20. september.
Op mod 150.000 fagfolk ventes til Automechanika 2014 i Frankfurt i næste uge.

Leverandørerne til bilindustrien, værksteder og bilforhandlere har ifølge Messe Frankfurt vist stor interesse for Automechanika Frankfurt 2014, som afholdes i Frankfurt am Main fra den 16. til 20. september i år. Et stort antal internationale leverandør af reservedele og komponenter deltager, og det samme gør mange bilproducenter og kendte firmaer inden for bilvask- og autopleje sektorerne. Endvidere er autolakeringssektoren vendt tilbage til Automechanika efter et fravær på tolv år ved messen.

For første gang vil messen i år "kun" vare fem dage, idet søndagen er skåret væk.

"Fremtidens Mobilitet" vil som en nyhed være emnet for præsentationerne i hal 10 - et åbent halkoncept. Der er tale om et helt nyt koncept, idet der her vil være fokus på biler med alternative fremdrivningssystemer.

Den sidste Automechanika Frankfurt i 2012 havde deltagelse af 4597 udstillere fra 84 lande og 147.715 besøgende fra 176 lande (66.947 fra Tyskland og 80.768 fra udlandet).

Innovation Awards

Allerede inden messen er vinderne i "Automechanika Innovation Awards" fundet - der bliver officiel præmie-overrækkelse på åbningsdagen den 16. september kl. 10 i forbindelse med åbningsceremonien i Saal Panorama, Forum Messe Frankfurt. De prisvindende produkter i hver kategori kan ses i foyeren ved hal 4.1 under hele udstillingen.

En såkaldt uafhængig jury på otte tyske eksperter har fundet de syv vindere, som har leverer innovative løsninger og fremtidsorienterede produkter og nu får hæder.

Vinderne er kåret blandt 120 deltagere, heraf de 66 tyske. Der blev ikke fundet vindere i "Tuning" samt "Service Station & Car Wash" katgorierne.

Vinderne er:

Continental Aftermarket GmbH: VDO REDI-Sensor (dele og komponenter)

Texa S.p.A.: TMD MK3 (elektronik og systemer)

PANNEX AG: Dæk tætningsmiddel (udstyr)

Texa S.p.A.: Glas-reparation (reparation og diagnose)

Maha: MFP 3000 dynamometer (reparation og vedligehold)

Car-O-Liner AB: Vision 2 (it)

Industrie Saleri Italo S.p.A.: Modul pumpe (OE produkter og services)

Grøn vejviser

Arrangørerne har også udvalgt 25 udstillere af primært genanvendelige og miljøvenlige produkter i en særlig "grøn vejviser", hvor deadline var 1. juni og alle udstillere kunne deltage. Det valgte 44 at gøre, heraf 17 tyske og 27 fra udlandet, i de otte kategorier.

Højest score fik Robert Bosch GmbH for selskabets system inden for renovering af elektroniske automotive dele.

The 25 udvalgte udstillere med flest point er nu listet i den grønne vejviser - en økologisk messe-guide til de besøgende, som distribueres på Automechanika og kan hentes på messens hjemmeside, ligesom et grønt blad på messe leder de besøgende på rette vej.

Automechanika byder også på et omfattende seminar-program alle dage 16.-19. september, både i hal 10.0, Car Wash City, hal 9.2 og Portalhaus Level Via.

Det rummer det hidtil største program med 11 workshops på tysk og engelsk.

Der er et særligt træningsområde i Galleria 0, “skulpturer fra bildele" konkurrence under Automechanika Workshop Days, Innovation Award special show, Green Directory, Car Media World (F 10), car wrapping og dipping, 3D printing, klubsports areal (hal 4 and F 10), Racing, Rally and Trial Trucks (F 11), Promotional Trucks special show (Agora), dagligt program med indslag via mere 70 talere (Portalhaus, hal 9.2 and Car Wash City, hal 10) samt fremtidens mobilitets koncepter (hal 10).

Lastbils kompetence

I år præsenterer over 1000 udstillere sig inden for tammerne af et særligt "Truck Competence" program. Deres produkter og løsninger er svaret på en myriade af udfordringer i netop lastvognsbranchen, lover Automechanika, som opfordrer til at kikke efter det orange logo under stand-nummeret.

- Mindre og lettere lastbiler har voksende betydning for transport af varer, og der er øget behov for special-køretøjer samt mere effektive og miljøvenlige køretøjer, ligesom også leverandørerne må tilpasse sig den nye situation med dele, som gør lastbilerne mere effektive, påpeger arrangørerne.

Mere på www.automechanika.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099