Ajour med alverdens bilnyheder
AUDIS TT I DEN helt nye udgave er på vej til Danmark. Nyt karrosseri med opdateret design, men dog med samme dna, dernæst ny kabine med blandt andet stor skærm placeret mellem de to store instrumenter foran køreren, nemlig speedometer og omdrejningstæller.
FORD F150 ja, den store amerikaner-truck - er jo kommet gennem finanskrisen med mindre motorer på både benzin og diesel. Men det holder altså ikke tunerne tilbage: Et amerikansk tunerfirma, med navnet Exlusive Motoring, har netop pumpet en F150 op til næsten 600 hestekræfter. Muskelkrigen er ikke helt afblæst endnu.
HYUNDAI HAR EN HELT ny udgave af i20 på vej, der er klar til Danmark næste forår. Men selv om den 5-dørs hatchback-udgave af i20 slet ikke er præsenteret endnu, er der allerede vist de første streger på en kommende coupé-udgave af i20.